Anlægsingeniør til afløbsprojekter

Er du klar til at forme fremtidens afløbsinfrastruktur i hjertet af Danmark?

Så er det nok dig, vi søger. Som anlægsingeniør i Energi Viborg Vand bliver du en vigtig medspiller i vores dedikerede afløbsteam i Plan og Projekt i at skabe innovative, bæredygtige og robuste afløbs- og klimatilpasningsløsninger i Viborg Kommune.

Din hverdag hos os
Du får reel indflydelse på den kritiske afløbsinfrastruktur fra ide´ til virkelighed – fra de første skitser og projektering til byggeledelse og aflevering. Samtidig bliver du en central aktør i arbejdet med at ruste kommunen mod fremtidens vandudfordringer inden for både regn- og spildevand, hvor bæredygtige og robuste løsninger er målet. Opgaverne løser du selvstændigt med frihed under ansvar, men altid med adgang til solid faglig sparring og tæt samarbejde med kolleger, entreprenører og myndigheder.

Som anlægsingeniør i afløbsteamet er dine primære opgaver:

  • Projektledelse af afløbs- og afvandingsanlæg – inklusive LAR, klimatilpasning, bassiner og pumpestationer.
  • Aktiv dialog og koordinering med borgere, entreprenører og øvrige samarbejdspartnere.
  • Udarbejdelse af udbudsmaterialer.
  • Byggeledelse og tilsyn i anlægsfasen – sikring af kvalitet og fremdrift.
  • Overlevering af færdige projekter til driftsafdelingen

Kan du nikke genkendende til…
Du vil passe godt ind i Plan og Projektafdelingens afløbsteam på 7 personer, hvis du er passioneret omkring dit fag, har et godt drive og er fagligt og teknisk stærk. Derudover ser vi gerne, at du

  • har en relevant teknisk baggrund. Du kan fx være uddannet ingeniør, konstruktør eller kloakmester, men anden teknisk uddannelse kan også være relevant.
  • har erfaring med projektering og/eller projektledelse af afløbsrelateredeanlægsprojekter – nogle års erfaring foretrækkes.
  • er kreativ, bæredygtighedsorienteret og altid nysgerrig efter nye løsninger.
  • trives i et fleksibelt, åbent og engageret arbejdsmiljø med fokus på faglig og personlig udvikling.
  • Er kvalitetsbevidst og proaktiv og ikke mindst en tillidsvækkende kommunikator, der skaber gode relationer og vægter det gode samarbejde med både interne og eksterne parter højt.

Bliv en del af Energi Viborg
Hos os får du ikke bare et job – du får en arbejdsplads, hvor trivsel, fleksibilitet og fællesskab prioriteres højt. Vi tror på, at glæde skaber de bedste resultater, og derfor møder vi hinanden med respekt, åbenhed og nysgerrighed. Hos os bliver forskellighed set som en styrke, og du får plads til både at udvikle dig fagligt og forme et arbejdsliv, der giver balance og energi i hverdagen.

Derudover er vi kendetegnet ved:

  • Faglig udvikling og netværk vægtes højt – vi tilbyder løbende kurser, sparring og kompetenceløft.
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for delvist hjemmearbejde giver dig mulighed for at skabe en fin balance mellem arbejdsliv og privatliv med plads til fritid og familie.
  • Et arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på fællesskab med både faglige og sociale aktiviteter.

Stillingen er på 37 timer med start hurtigst muligt. Vi tilbyder naturligvis sundhedssikring og pensionsordning.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 16. oktober 2025
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Energi Viborg A/S
Industrivej 15
8800 Viborg
Viborg Kommune, Danmark