Afspærringsmontører søges til vores Delivery Team i Aarhus og Greve

Har du lyst til at være en del af noget større og være med til at sætte dit aftryk på den fremtidige infrastruktur i Danmark? Så er det måske dig vi har brug for!

SAFEROAD Traffic er leverandør af løsninger, som øger trafiksikkerheden for alle trafikanter. Vi har hjulpet staten, kommuner, entreprenører og private virksomheder i mere end et kvart århundrede. Vores løsninger omfatter bl.a. vejskilte, afspærring, vejmarkering, afmærkning, støjskærme og en lang række trafikprodukter, der findes på, over og langs med vejen. Vi er eksperter i projektstyring, projektering, rådgivning, montering og udførelse af vores totalløsninger – med andre ord er vi med helt fra design- og rådgivningsfasen og frem til og med installation og vedligehold.

Om jobbet
Vi søger friske afspærringsmontører til vores afdelinger i hhv. Lystrup ved Aarhus samt Greve. Du vil få en varieret hverdag med mange spændende og forskelligartede arbejdsopgaver samt gode kollegaer. Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  •  Alle former for afspærrings- og montageopgaver inden for vejskilte og vejudstyr mv.
  • Tilsyn af afspærringsopgaver og indgå i vagtordning mv.

Om dig

  • Det er vigtigt at du har hoved og hænder skruet godt sammen og ikke er bange for at tage en ekstra tørn når det er nødvendigt.
  • Du skal være i stand til at arbejde selvstændigt og samtidig besidde evnen til at indgå i et fællesprojekt samt holde hovedet koldt i pressede situationer.
  • Du skal som min. have følgende kørekort: B, BE og C og det vil være en fordel hvis du også har kørekort til CE, men det er ikke noget krav. Derudover skal du også have truckcertifikat.
  • Det vil være en fordel hvis du har ”VEJ-EU - Vejen som arbejdsplads” men det er ikke noget krav.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder i Aarhus, Mads Bertelsen på mobil nr. +45 5219 8320 eller Afdelingsleder i Greve, Mads Ruskol på mobil nr. +45 2058 5917.

Vil du vide mere om Saferoad Traffic A/S, så besøg os på www.saferoad.dk

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg via e-mail
Datoer
Oprettet: 27. marts 2024
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Saferoad Traffic A/S
Hvidkærvej 33
5250 Odense SV
Danmark