
Account Manager - Midt- og Vestjylland
Ambitiøs Account Manager søges til Midt- og Vestjylland.
RIWAL er Danmarks førende specialist inden for udlejning og salg af lifte og teleskoplæssere.
Vi er en del af den internationale udlejningsvirksomhed, Boels BV, som er en af Europas største udlejere af arbejdsmaskiner, udstyr og værktøj. Med over 2500 produkter og en samlet omsætning på 2 milliarder euro er ambitionen at vækste bredt - også i Danmark.
Med forventning om at styrke vores markedsposition i Jylland har vi brug for en sælger med et skarpt salgsinstinkt, en passion for kunderelationer og lysten til at drive vækst.
Stillingen
Du vil have ansvar for at opbygge og vedligeholde stærke kunderelationer, identificere nye forretningsmuligheder og sikre en høj kundetilfredshed.
Vi giver udfoldelsesmuligheder og selvstændigt ansvar, men forventer til gengæld engagement, initiativ, samarbejde og kommercielle resultater.
Du forventes at markere RIWAL i dit geografiske område.
Primære ansvarsområder:
- Opsøge nye kunder samt pleje eksisterende relationer
- Forhandle samarbejdsaftaler og tilbud
- Yde teknisk rådgivning og sparring til kunder
- Opbygge langvarige, tillidsfulde kunderelationer
- Deltage i salgs- og markedsføringsaktiviteter
For at opnå succes i stillingen er det en forudsætning, at du drives af den næste mulighed, og det falder dig naturligt at banke på døren, hvis du ser en potentiel kunde eller et oplagt salg.
Du vil få direkte reference til virksomhedens Commercial Manager.
Kandidaten
Du er udadvendt og ikke bange for at kaste dig ud i noget nyt. Du nyder kundekontakten og kan afdække kundernes behov, så du sikrer den mest optimale løsning for både kunden og RIWAL. Du har stærke forhandlingsevner og en solid kommerciel forståelse, der gør dig i stand til at opnå synlige resultater.
Du tager personligt ejerskab for dine opgaver, er struktureret og er vant til at træffe selvstændige beslutninger. Du formår at kommunikere på alle niveauer, og du mestrer evnen i at fastholde og udbygge netværk og langvarige kunderelationer.
Som kollega er du hjælpsom, og du bidrager til organisationen med et godt humør.
Relevant brancheerfaring vil være at foretrække, men er ikke et krav. Uanset hvilken branche du kommer fra, vil der være et grundigt onboarding forløb, så du professionelt bliver klædt på til opgaven.
Vi tilbyder
- En spændende stilling i en international virksomhed i vækst
- Muligheden for at udvikle og udbygge din egen kundeportefølje
- En afvekslende og udfordrende hverdag med store forventninger til din indsats
- Gode, fleksible ansættelsesforhold og en løn, der matcher dine kvalifikationer
- En uformel og engageret arbejdsatmosfære med dedikerede kolleger
Som vores nye sælger bliver du en del af et stærkt brand med succes i markedet.
Kontaktoplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Commercial Manager Alexander Rosenkrands på telefon 2968 0612.
Der indkaldelse løbende til samtaler.
Tiltrædelse efter aftale.

Datoer
Oprettet: 16. juni 2025Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Kontaktperson
Alexander RosenkrandsArbejdssted
Riwal Danmark A/SMidtjylland, Danmark