Account Manager i Nord- og Midtjylland

Er kundepleje, udvikling og vedligeholdelse af kunderelationer dét, der motiverer dig? Synes du rådgivning og salg er spændende? Så er det sikkert dig, vi leder efter.

Vi søger en ny Account Manager til salg af Solars mærkevareprodukter og serviceydelser til elinstallatørmarkedet i distriktet Midt- og Nordjylland.

Som Account Manager kan du forvente en stor berøringsflade med installatører. Vi har et stærkt brand og er en af Danmarks fortrukne tekniske leverandører inden for el-branchen.

Hvad kan du opnå?
Vi emmer af lysten til at skabe succes, og det får du mulighed for gennem vores store og kendte kundekreds. Du kommer til at indgå i en organisation med mere end 3000 kompetente og dedikerede ”can do-medarbejdere" i hele Europa. Du kan derfor forvente samarbejde både i dit eget team og med kolleger på tværs af landet – der er altid hjælp at hente.

Du kan forvente en stor grad af frihed og selvstændighed i jobbet, som du i høj grad selv udvikler.

Hvordan opnår du succes?
Med dine tekniske og kommercielle kompetencer bidrager du til at styrke vores position på elinstallationsmarkedet i samarbejde med Account Managers fra det øvrige specialsalg. Du er vant til at tænke forretning bredt og til at forstå sammenhænge i egen og kundens organisation, så du kan stille spørgsmål, der åbner for, at dine kolleger fra andre forretningssegmenter kommer på banen.

Du bidrager til succes ved:

  • At være mere ude hos kunden, end du er på kontoret.
  • At forstå, at der skal mange kundebesøg til for at nå målsætningerne.
  • At sikre tilbagevendende og tilfredse kunder.
  • At anvende back office-funktionerne til at effektivisere dit job og bruge tiden på det ”rigtige”, nemlig kunderne.
  • At markedsføre Solars koncepter og webshop overfor kunderne.
  • At være vedholdende, struktureret og god til at følge op, både internt og hos kunderne.

Hvem er du?
Du er udadvendt, mødet med kunderne driver dig, og du tør spørge efter ordren for at lukke salget. Derudover har du en god næse for forretning og er god til at lytte til kunden og stille spørgsmål, der åbner op for flere potentielle samarbejdsmuligheder.

Du har optimalt nogle års erfaring med salg, gerne af produkter indenfor el-branchen, og din baggrund indeholder noget af nedenstående:

  • Du har optimalt nogle års erfaring med salg og gerne indenfor el-branchen, eller er teknisk uddannet og har lyst til at arbejde med salg.
  • Du er god til at skabe og vedligeholde relationer.
  • Du arbejder struktureret med salg og følger op.

Er du blevet nysgerrig?
Lyder jobbet som noget for dig, og kunne du tænke dig at høre mere, så kontakt salgschef René Knappmann tlf. +45 40 64 12 76.

Klik her for at læse mere og mød vores Solar-kolleger.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 16. januar 2023
Ansøgningsfrist: 5. februar 2023
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Solar Danmark A/S
Industrivej Vest 43
6600 Vejen
Jylland, Danmark