Erfaren projektleder/byggeleder

Metro Cityring, Nørreport station, Industriens Hus, Mærsk Koncernens nye hovedkvarter. Det er monumenter i det 21. århundredes København. Er det lignende byggerier, du vil være med til at sætte i verden? Så bliv vores nye projektleder i KECON A/S.

Vær med til at levere gennemtænkte løsninger og god kvalitet
Hos KECON A/S er vi specialister i at fremstille højkvalitetsbygningsstål, stålkonstruktioner og stålgangbroer, altaner og meget mere til det skandinaviske marked. Det er blandt andet vores stålkonstruktioner, der er med til at holde ikoniske bygningsværker stående.

Som vores nye projektleder får du sandsynligvis base på vores kontor i Skælskør, men bor du i Storkøbenhavn, skal vi nok finde en løsning, der passer dig. Du bruger naturligvis også en stor del af din tid på at føre tilsyn på byggepladser og sætte montører i gang.

Projektled alle former for stålopgaver
Med udgangspunkt i at vi udfører alle former for stålopgaver i forbindelse med byggeri, får du ansvar for, at de enkelte sager bliver gennemført inden for de fastlagte rammer. Dermed bliver det dig, der står for:

  • Entreprisestyring i og uden for virksomheden
  • Økonomistyring
  • Planlægning og tilrettelæggelse af eksekveringen, herunder bestilling af materialer
  • Kvalitetssikring og dokumentation
  • Rapportering af projektstadie og økonomi

Du kommer til at samarbejde bredt, både med vores egne medarbejdere, men også med kunder. Derudover kan du være med til at udvikle os som virksomhed og skabe synlige resultater, der kan ses rundt om i landskabet.

Byggeteknisk indsigt og erfaring med projektstyring

  • Du har solid erfaring med projektstyring, fx som tidligere projektleder eller byggeleder i byggebranchen.
  • Derudover er det en fordel, hvis du har en håndværksmæssig baggrund eller på anden vis har praktisk erfaring med livet på en byggeplads.
  • Har du en projektlederuddannelse, er det en fordel. Vi arbejder efter LEAN-principper, så har du erfaring med dem, er det kun et plus.
  • Du er en habil bruger af Excel og Word. Har du evner inden for AutoCAD, Tekla eller Inventor, er det en fordel, da du kan få mulighed for selv at slå et par streger indimellem.

Det er vigtigt, at du er udadvendt, positiv og god til at kommunikere, så du kan skabe gode relationer og få de projektinvolverede til at arbejde i samme retning. Samtidig skal du kunne arbejde selvstændigt og struktureret med din planlægning både af projekterne og din egen arbejdsdag. Endelig er du god til at holde overblik over forskellige opgaver på samme tid – og ikke mindst på økonomien i projekterne.

 

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 20. november 2019
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: 1. januar 2020
Arbejdsgiver
KECON A/S
Industrivej 34
4230 Skælskør
Slagelse Kommune, Danmark