Byggesagsbehandlere til Team Byggesag

Der er gang i byggeriet i Holstebro Kommune og særligt i Holstebro by. Vi mangler to byggesagsbehandlere for at følge med efterspørgslen på byggetilladelser. Har du styr på byggeregler og kan du administrere dem i en serviceorienteret tilgang, så har vi jobbet til dig.

I Teknik og Miljø i Holstebro Kommune har – og tar – vi ansvar for at levere god service i samarbejdet med virksomheder og borgere. Vi ser os selv som medspillere i at sikre den fortsatte udvikling i lokalområdet.

Derfor lægger vi vægt på, at løse vores opgaver i et samarbejde med både borgere og virksomheder, når vi skal byggesagsbehandle. Vi er fokuseret på at sikre god kommunikation om både det byggefaglige og måden vi ønsker at samarbejde med vores omverden.

Vi ser medarbejderne og deres faglighed som vores vigtigste aktiver i at sikre den daglige opgaveløsning på effektiv vis og arbejder med stor grad af uddelegering af ansvaret i løsningen af myndighedsopgaverne.

Vi forsøger at gå foran i både vores kommunikation og anvendelsen af digitale løsninger, så vi både har styr på den basale faglighed i byggesagsbehandlingen, samtidig med at vi kan lide at optimere vores sagsgange og udvikle opgaveløsningen, så vi i morgen kan behandle sagerne lidt nemmere, lidt bedre og lidt hurtigere.

Byggesagsteamet består af 10 medarbejdere der løser myndighedsopgaver inden for erhvervs- og boligbyggeri, landzoneadministration og serviceopgaver relateret til dette opgaveområde og på tværs af Teknik og Miljø. Byggesagsteamet er en del af Natur, Miljø og Byggesag, som har størstedelen af de borgerrettede myndigheds- og serviceopgaver i relation til borgere og virksomheder. Vi er ca. 40 medarbejdere.

Der er ”fart over feltet” og du bliver en del af et Team som er engagerede, dygtige og gerne vil gøre en forskel for borgere og virksomheder. Vi lægger vægt på det gode samarbejde om opgaveløsningen. Det opnår vi ved at behandle hinanden ordentligt og ved at bringe vores kompetencer i spil på en professionel måde samtidig med, at her er plads til uhøjtidelighed og et godt grin.

Vi søger nye kollegaer,

  • der har en byggeteknisk baggrund og er hurtig til at tilegne sig viden, eller har konkret erfaring med byggesagsbehandling
  • der har lyst til at arbejde med myndighedsopgaver i en serviceorienteret tilgang og kan navigere i de faglige og forvaltningsretlige rammer for opgaveløsningen
  • der kan arbejde målrettet og effektivt, men også er klar til at justere og tilpasse opgaveløsningen når regler og rammer ændrer sig.
  • der kan møde borgere og virksomheder i ”øjenhøjde”, og kommunikerer og forventningsafstemmer tydeligt med både kunderne og dine kollegaer.
  • der har lyst til at engagere sig i arbejdet, i dine kollegaer og i arbejdspladsen.

Vi tilbyder dig,

  • et spændende og fagligt udfordrende miljø med dygtige og engagerede kolleger
  • en åben og uformel omgangstone samt stor grad af uddelegeret ansvar
  • en arbejdsplads med fokus på god og professionel service i en løsnings- og handlingsorienteret organisation.

Natur, Miljø og Byggesag
Natur, Miljø og Byggesag er en del af Teknik og Miljø i Holstebro Kommune. Teknik og Miljø er en væsentlig del af virksomhedernes og borgernes hverdag, da vores kerneopgave er at skabe rammer for at udvikle og bevare velfungerende og bæredygtige byer og landskaber i samarbejde med borgere og virksomheder. Derfor er vi også en organisation i konstant udvikling for at imødekomme de krav og forventninger, som omverden stiller til en Teknik og Miljøforvaltning. For at beskrive udviklingen i Teknik og Miljø og hvad vi arbejder på, har vi fået lavet en lille film som du kan se her

Natur, Miljø og Byggesag er sammen med resten af Teknik og Miljø placeret på Holstebro Rådhus, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro. Du kan læse mere om Holstebro Kommune på www.holstebro.dk.

Praktiske oplysninger
Spørgsmål vedrørende stillingerne kan ske til chef for Natur, Miljø og Byggesag Torben Mølgaard, telefon 96 11 78 10 eller 24 75 73 14.

 

Stillingerne er faste stillinger med 37 timer pr. uge med tiltrædelse snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og forhandles med den faglige organisation efter principperne i Ny Løn.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 14. november 2019
Ansøgningsfrist: 29. december 2019
Arbejdsgiver
Holstebro Kommune
Kirkestræde 11
7500 Holstebro
Holstebro Kommune, Danmark