Vvs-ingeniør med fagchefpotentiale - Albertslund

Vil du være med til at udvikle installationer i fremtidens byggerier og renoverings-opgaver? Er du fagligt tændt af at arbejde med VVS- og ventilationsprojektering? Har evner og ambitioner til at præge og sætte standarder for de tekniske bygningsinstallationer? Og synes du, at det kunne være spændende at være en del af en virksomhed, der sætter sig i førersædet inden for dette område – og samtidig giver dig en nøglerolle i at sætte retningen for vores videre udvikling? Hvis ja til alt dette, så læs med her. Vi søger lige nu en erfaren VVS-ingeniør, med et tydeligt potentiale til at blive vores fagchef.

Lidt om os - høj faglighed, kollegasparring og høj trivsel
I S&M er fagligheden og ambitionsniveauet i top, og du får berøring med et bredt spektrum af udfordrende opgaver. Som S&M’er er du typisk med på et projekt fra start til slut, enten alene eller sammen med kollegaer, afhængigt af projektets omfang. Alle dine kollegaer har fokus på teknik og teknologi og er alders- samt erfarings-mæssigt godt fordelt, hvilket giver en god dynamik med mulighed for sparring og udvikling.

Du får ca. 75 gode kollegaer på tværs af landet. Vi har flotte ratings i Great Place to Work’s årlige analyser bl.a. med meget høje score på medarbejdertilfredshed. Tonen i virksomheden er rar og atmosfæren uformel. Vi har en flad ledelsesstruktur samt kort vej til beslutninger og indflydelse. Vi er og vil være en arbejdsplads, hvor trivsel og det gode humør kendetegner hverdagen. Personlig og faglig udvikling er derfor vigtige aspekter hos os, så du løbende udvikler dig i en ønsket retning for dig og for S&M. Selvom vi dedikerer os til vores arbejde, går vi naturligvis stadig op i, at arbejdslivet skal harmonere med privatlivet.

Vi har afdelinger i Albertslund, Aarhus, Kolding, Københavns Lufthavn og Næstved. Du vil få din daglige gang i Albertslund. Det er trafikmæssigt en meget attraktiv placering, og vi har gode parkeringsforhold.

Opgaver og ansvar
Helt overordnet bliver din opgave at rådgive og projektere på VVS- og ventilationstekniske projekter.

Til daglig vil dine opgaver være:

  • Være ansvarlig VVS- og ventilationsprojekterende på forskellige projekteringsopgaver der varierer i størrelse og kompleksitet
  • Bidrage inden for projekteringsopgaver på nært beslægtede områder
  • Opbygge og sætte nye standarder for måden vi udfører arbejdet på inden for de tekniske installationer – især inden for VVS og ventilation
  • Sparringspartner for kolleger – og modtage inspiration og sparring ude fra – til gavn for de kommende kundevendte rådgivningsløsninger


Hvem er du, og hvad skal du kunne?
Vi forestiller os, at du er en god og positiv ambassadør for din virksomhed og for dit fagdomæne. Du vækker tillid og respekt, hvor du kommer frem, og har handlekraft samt organisatorisk manøvredygtighed til at få dine ting igennem og skabe et tilfredsstillende resultat. Det falder dig naturligt, at tænke forretning, kunde og gode tekniske løsninger. Du har blik for det tværfaglige, kan samarbejde med dine interessenter og kommunikere effektfuldt. Det er et plus, hvis du kommer fra rådgiverbranchen – eventuelt med erfaring fra entreprenørbranchen, hvor du har fået en stor bygge- og installationsteknisk forståelse. Vi er en åben og kommunikerende virksomhed med kontinuerlig koordinering af opgaver og projekter, derfor er det også nødvendigt at du er sprogligt og skriftligt velfunderet.

Du har erfaring med og fortsat passion for – at tænke ude-fra-og-ind - og dermed opdage trends, kundeinput og i det hele taget se muligheder og bygbare løsninger.

Derudover har du:

  • En uddannelsesmæssig baggrund som VVS-ingeniør med 8-10 års erfaring
  • Et meget stærkt faglige fundament inden for bygningsinstallationer – og især været projekterende inden VVS og ventilation
  • Du har sandsynligvis også faglig indsigt i f.eks. køl, kloak, LAR, bygningsautomation, brandtekniske installationer o.lign.
  • En betydelig erfaring med at sætte retning og lægge en linje som fagligt fyrtårn inden for VVS og ventilation, der gør at du også kan arrangere og stå for ingeniørfaglige arrangementer – for at sætte nye standarder inden for S&M’s rådgivningsområde
  • Du har dyb faglig indsigt i relevante værktøjer inden for fagområdet, og kan løfte de kommende digitaliseringstiltag, så S&M fortsat er på forkant og kan matche markedets krav

Du tilbydes:

  • En spændende og central stilling hos en af landets bedste arbejdspladser (Great Place to Work)
  • Løn efter kvalifikationer
  • Gode muligheder for efteruddannelse
  • At indgå i et stærkt fagligt team, hvor solid faglig sparring og højt humør er dagligdag
  • Pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Frokostordning og personalegoder såsom firmafester med ledsager og sociale arrangementer

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside Se hjemmeside
Datoer
Oprettet: 6. maj 2022
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Kontaktperson
Kenneth Søegaard
Telefon: 29699917

Arbejdsgiver
Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniørfirma A/S
Herstedøstervej 27-29
2620 Albertslund
Albertslund Kommune, Danmark
Vis på kort
Arbejdssted
Herstedøstervej 27
2620 Albertslund
Albertslund Kommune, Danmark