Sagsbehandler indenfor vejområdet

Aalborg Kommunes, By- og Landskabsforvaltningen søger en ny kollega, der har interesse for og trives med opgaver inden for vejlovgivningen.

Stillingen er forankret i team Vejforvaltning i By- og Landskabsforvaltningens afdeling Anlæg og Vejforvaltning. Afdelingen arbejder med myndighedsopgaver inden for vejområdet, samt projekterings-, udbuds- og tilsynsopgaver. Team Vejforvaltnings opgaver er meget alsidige, og det er sjældent, at alle dagens opgaver kendes på forhånd.

I stillingen skal der arbejdes med tilladelser, afgørelser og afslag inden for vejloven og privatvejsloven. Sammen med de øvrige medlemmer af teamet sagsbehandles henvendelser fra borgere, eksterne samarbejdspartnere og kollegaer, ligesom vi bidrager til mange opgaver, der løses på tværs af forvaltningen.

I Teamet arbejder vi efter princippet om ”vores opgaver” således, at vi ved eksempelvis spidsbelastninger altid er dækket på de forskellige fagområder. Endvidere er vi fokuseret på kompetenceudvikling og videndeling i teamet, men også i forhold til kollegaer bredt i forvaltningen. Faglig nysgerrighed vil derfor være en god egenskab til stillingen.

Stillingen indebærer en tæt kontakt med borgere og eksterne samarbejdspartnere. En fleksibel opgaveløsning inden for gældende lovgivning og i forhold til politisk udmeldte mål vil være en vigtig tilgang.

Stillingen indeholder bl.a. følgende opgaver:

  • Vejsyn på private fællesveje.
  • Vejteknisk vurdering og myndighedsbehandling af byggemodninger / byggerier.
  • Myndighedsvurdering af lokalplaner.
  • Vejstatus for veje – herunder nedlæggelse eller nedklassificering.
  • Sagsbehandling af private fællesveje.
  • Borgerhenvendelser og andre opgaver inden for fagområdet.
     

Vi forestiller os, at du

  • Har en relevant uddannelse, f.eks. landinspektør, ingeniør eller tilsvarende.
  • Har lyst til at udvikle stillingens opgaver i samarbejde med teamet.
  • Er udadvendt og god til at kommunikere både på skrift og ved direkte kontakt med borgere og samarbejdspartnere.
  • Har erfaring fra lignende stilling – eksempelvis fra kommune eller privat virksomhed.
  • Har kendskab til vejlovgivningen, forvaltningsloven og relevante vejregler.
  • Trives med at arbejde både selvstændigt og sammen med kollegaer.
     

Det formelle
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Der er tale om en stilling på 37 timer pr. uge.
 
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Martin Holst Fischer, telefon 2520 2320.
 
Alle henvendelser behandles fortroligt.
Ansøgningsfristen er den 19. december 2021.
 Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Samtaler forventes afholdt den 14. januar 2022.
 
By- og Landskabsforvaltningen
I By- og Landskabsforvaltningen arbejder vi hver dag for at udvikle en harmonisk kommune. Vi er drivkraften i udviklingen af de fysiske rammer, der gør Aalborg til en attraktiv, dynamisk og bæredygtig kommune. Sammen med borgerne ønsker vi at gøre Aalborg til den bedste kommune at leve, bo og arbejde i - både lige nu, men også i fremtiden. En kommune, hvor vi benytter, udvikler og værdsætter vores byer og unikke landskaber.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer, og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 19. november 2021
Ansøgningsfrist: 19. december 2021
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Aalborg Kommune
Stigsborg Brygge 5
9400 Nørresundby
Aalborg Kommune, Danmark