Maskinførerfaglærere søges til Ulfborg Kjærgaard

Har du brede kompetencer inden for entreprenørmaskiner, erfaring fra relevante brancheområder og lyst til at give din viden videre?

Vi søger to nye kolleger, som har lyst til at blive en del af vores maskinfører-team i Ulfborg fra efteråret 2020. Du bliver en del af det team, som primært underviser inden for entreprenørmaskiner og på kontraktuddannelsen til maskinfører.

Du behøver ikke have erfaring med at undervise, men måske har du gode erfaringer med at oplære unge og voksne i forskellige sammenhænge, og du har nu fået mod på at afprøve dine evner som underviser. Dine kolleger hjælper dig selvfølgelig godt i gang i din nye rolle, både i forhold til undervisningsmateriale, planlægning af undervisningen og meget andet. Du bliver en aktiv partner i alle teamets opgaver.

Hvis du har erfaring og interesse inden for andre af Ulfborg Kjærgaards undervisningsområder, kan du også få mulighed for at prøve kræfter med disse. Du kan læse mere om aktiviteterne på Ulfborg Kjærgaard her.

Hvem er du?

Vores nye kollega har et bredt teoretisk og praktisk kendskab til entreprenørbranchens arbejdsopgaver og maskiner, og du har lyst til at videreformidle din viden til en bred gruppe af kursister. Du har erfaring som maskinfører, og du har muligvis også erfaring med digital maskinstyring. Du har gode IT kundskaber.

Som person er du udadvendt med gå-på-mod, og du tager gerne imod nye udfordringer og arbejdsopgaver. Du arbejder selvstændigt samtidig med, at du har øje for det team, du er en del af. Du trives i selskab med mennesker, og du kan skabe relationer til både unge og voksne kursister.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 16. juni 2020
Ansøgningsfrist: 2. august 2020
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Mercantec
Lystlundvej 18
6990 Ulfborg
Holstebro Kommune, Danmark