Kan du behandle byggesager – så har vi brug for dig!

Lemvig Kommune søger en byggesagsbehandler med relevant uddannelse som f.eks. bygningskonstruktør, bygningsingeniør eller lignende. Vi vil gerne have en ny kollega med erfaring, men det er ikke et absolut krav.

Som byggesagsbehandler i Lemvig Kommune arbejder du med byggesagen fra start til slut.

Du er tovholder under hele forløbet i forhold til øvrige myndighedsopgaver, og du vurderer sagen i forhold til evt. lokalplaner samt landzone i samarbejde med gode kollegaer.

Byggesagerne varierer fra små til- og ombygninger til nybyggeri af såvel drømmehuset som landbrugs- eller erhvervsbygninger. Vi stiler efter at yde god service og faglig dygtig sagsbehandling i alle sager, uanset byggeriets størrelse og art. Der er rige muligheder for, at du selv kan planlægge din arbejdsdag og dine opgaver under meget frie rammer.

Vi sætter pris på et godt humør og gode samarbejdsevner. Hos os er der ingen lange kommandoveje og vi er gode til at finde løsninger. Hele Teknik & Miljø er placeret i samme bygning, så det er let at stikke hovederne sammen. Byggesagsbehandlingen varetages i Bygge- og Erhvervsservice af 3 og forhåbentlig snart 4 personer ud af 11 ansatte i afdelingen i alt.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, hvor du fortæller, hvordan du kan bidrage til byggesagsbehandlingen og hvordan vi kan bidrage til en god arbejdsplads for dig.

Aflønning sker efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Annette Johansen på tlf. 96 63 11 00.

Læs mere om Lemvig Kommune på www.lemvig.dk

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 2. august 2022
Ansøgningsfrist: 19. august 2022
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Lemvig Kommune
Rådhusgade 2
7620 Lemvig
Lemvig Kommune, Danmark