Formand / Byggeleder, Projektassistent og Stærk projektleder søges til familievirksomhed

Tre stillinger ønskes besat. Lars Pedersen Søn er et moderne nordjysk byggefirma med fokus på murer- og entreprenøropgaver inden for boliger, erhverv, industri og landbrug. Her arbejder 40 drivkraftige medarbejdere hver dag for at bygge løsninger til fremtiden – i en tæt dialog med vores kunder. Til godt udført arbejde hører også ordentlige rammer for vores team. Derfor går hverdagens løsninger hånd i hånd med sammenhold, arbejdsglæde, trivsel, udvikling og god opførsel.

Formand/Byggeleder

Har du lyst til at styre byggeopgaver indenfor jord-, kloak- og betonarbejde sikkert i mål?
Savner du en uformel arbejdsplads med højt til loftet og let til grin?
Så er det sikkert dig, vi er på udkig efter som vores nye byggeleder.

Vores nye kollega vil gerne vokse med jobbet og er klar til at træde ind i rollen som leder. Hos os kan du se frem til et job i en flad og uformel organisation med stor handlefrihed og gode muligheder for udvikling.

Om jobbet
Gennemføre og koordinere byggesager i forbindelse med udførsel af jord-, kloak- og betonarbejde. Planlægning og styring af virksomhedens egne håndværkere og materiel primært inden for jord-, kloak- og betonarbejde. Styring af fagentrepriser ved mindre erhvervs- og boligprojekter.

Hvem er du?

Du har håndværksmæssig baggrund og erfaring med faget gennem flere år.
Du har evt. en overbygning som bygningskonstruktør.
Du er evt. formand nu – med ambitioner om at blive byggeleder
Du besidder godt købmandskab og vilje til at lykkes.
Du har let ved at motivere, lede og skabe tillid blandt dine kolleger.
Du har et godt overblik og en naturlig evne til at planlægge og prioritere.
Du har et stort drive og engagement.
Løn efter kvalifikationer. Egen firmabil vil blive stillet til rådighed. Dit primære arbejdsområde bliver Himmerland.

 

Projektassistent

Er du en haj til administrativt arbejde? Hører opgaver med kvalitetssikring og sikkerhed til din hjemmebane? Savner du en uformel og fleksibel arbejdsplads med højt til loftet og let til grin? Så er det sikkert dig, vi er på udkig efter som vores nye projektassistent.

Lars Pedersen og Søn A/S står over for flere større byggerier og udviklingsprojekter og søger derfor en projektassistent, der kan hjælpe med sagsgennemførelse, herunder kvalitetssikring og sikkerhedsarbejde. Hvis du er den rigtige, tilbyder vi fleksible rammer i hverdagen og er også åbne for at indrette stillingen som en 30-timers ansættelse.

Om jobbet
Generel udarbejdelse af kvalitetssikring og dokumentationsmapper. Kommunikation med myndigheder / tilsyn/ bygherre, herunder udarbejdelse af ansøgninger og tilladelser. Udarbejdelse og opfølgning på sikkerhedsarbejde, herunder sikkerhed/sundhed, arbejdspladsvurdering mv.

Diverse administrative ad hoc opgaver såsom klargøre og oprette sager, tegningsprint, anmeldelser mv.

Som projektassistent skal du varetage administrative opgaver omkring byggesager primært i Himmerland. Du bliver en del af projektledelsen på flere sager og bidrager administrativt til dine kollegaer. Sammen sikrer I overholdelse af kvalitet og sikkerhed, samt dokumentstyring internt og overfor bygherrer og myndigheder.

Hvem er du?

  • Du må gerne være nyuddannet indenfor bygge- og anlægsbranchen, som f.eks teknisk assistent, byggekoordinator eller evt. som bygningskonstruktør.
  • Erfaring med bygge- og anlægsbranchen er generelt en fordel.
  • Du har et godt overblik og besidder en god evne til at planlægge og prioritere.
  • Som person er du serviceminded og opsøgende i din tilgang til opgaver.
  • Vi lægger vægt på, at du er proaktiv, selvkørende og har lyst til at tilegne dig ny viden.
  • Du har erfaring med og flair for Excel, Word og IT-systemer generelt.

Løn efter kvalifikationer. Arbejdssted bliver primært på firmaadressen.

 

Stærk projektleder med håndværket i orden

Er du vant til at stå i front for total- og hovedentrepriser? Har du et skarpt 360 graders blik for rammerne om et vellykket byggeri? Savner du en uformel og fleksibel arbejdsplads med højt til loftet og let til grin? Så er det sikkert dig, vi er på udkig efter som vores nye projektleder.

Som projektleder hos Lars Pedersen & Søn kommer du til at styre primært bolig- og erhvervsbyggeri af private og almene boliger i mål. For os er det et område i vækst. Bl.a. har vi netop indgået en større rammeaftale om opførelse af sundhedshus og et større antal boliger i Støvring. Størstedelen af vores opgaver er placeret i Himmerland.

Om jobbet

  • Du styrer selvstændigt hovedentrepriser i mål.
  • Du får ansvaret for egenproduktion, der omfatter jord, kloak og beton.
  • Du indgår aftaler med underentreprenører på øvrige entrepriser, laver aftaler på indkøb af materialer og sikrer, at projekter bliver afsluttet med et smil.
  • Du er selv med til at kalkulere og har ansvaret for styring af alle aktører i projektet inkl. kontakt til bygherre. Projekterne er med andre ord dine.

Glæd dig til en nyoprettet stilling i en solid og succesfuld familievirksomhed, hvor du får stor frihed til at løse dine opgaver.

Hvem er du?
Du har formentligt en håndværksmæssig baggrund, og måske er du bygningskonstruktør eller ingeniør. Vigtigst er, at du har nogle års erfaring som Projektleder af hovedentrepriser og forståelse for hele processen med mange faggrupper involveret. Du har stor kommerciel forståelse og har en god historik med at navigere større projekter sikkert i mål – både i henhold til tidsplan og budget.

Som person er du ambitiøs, ærlig og ved, at man kommer længst med god opførsel. Samtidig stræber du efter at udvikle dig og levere et kvalitetsresultat – altid i tæt samspil med kolleger og samarbejdspartnere. Du har naturligvis styr på dine ting og er dus med IT. Du bor i nærområdet og skal forvente at fordele din tid mellem kontoret i Suldrup og byggepladserne lokalt i Himmerland.

Løn og øvrige vilkår er på et konkurrencemæssigt niveau.

Lidt om os 
Lars Pedersen & Søn er et moderne nordjysk byggefirma med fokus på murer- og entreprenøropgaver inden for boliger, erhverv, industri og landbrug. Her arbejder 40 drivkraftige medarbejdere hver dag for at bygge løsninger til fremtiden – i en tæt dialog med vores kunder. Til godt udført arbejde hører også ordentlige rammer for vores team. Derfor går hverdagens løsninger hånd i hånd med sammenhold, arbejdsglæde, trivsel, udvikling og god opførsel.

Læs mere om os Her

 

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg via e-mail
Datoer
Oprettet: 29. september 2021
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Lars Pedersen & Søn A/S
Veggerbyvej 33
9541 Suldrup
Rebild Kommune, Danmark