Byggeleder til serviceopgaver

CARSTEN KNUDSEN A/S søger dig, der gerne vil med ombord i en spændende virksomhed støbt af stærke traditioner, kvalitetshåndværk og jordnære værdier. Vores team består af engagerede og kvalitetsbevidste kollegaer med stort drive, fokus på teamånd og forståelse for den enkelte. Vi er i en spændende udvikling og derfor har vi brug for en ny kompetent kollega til vores team i Ringe

Vi tilbyder
Som byggeleder i vores serviceafdeling får du en spændende hverdag, hvor du har ansvaret for kundekontakt, beregning af mindre tilbud samt gennemførelse af serviceopgaver.
Du er vores vigtigste bindeled imellem kunder, samarbejdspartnere og egne håndværkere.
En hverdag, hvor ikke to dage er ens, med mange små og alsidige opgaver, heriblandt håndtering af forsikringsskader.

  • Faglige og personlige udviklingsmuligheder.
  • Frie og selvstændige arbejdsforhold.
  • En god løn efter kvalifikationer samt bilordning.
  • Du bliver en del af et super godt team i et uhøjtideligt miljø og en flad organisation.

Vi søger
Vi forestiller os, at du enten er ung med praktisk håndværkererfaring, der har ambitioner og evner til at gå ledervejen. Eller dig, der har flere års erfaring fra lignende stillinger og gerne vil ombord på vores spændende vækstrejse, med højt til loftet og stor frihed under ansvar.
Du skal kunne styre opgaverne fra start til slut og få tingene til at lykkes, og formå at få alle facetter i salg, priskalkulation og opgavestyring til at gå op i en højere enhed for alle omkring dig. Du har en god menneskeforståelse og naturlige lederevner samt orden og struktur i din arbejdsstil. Du har naturligt ”flair for it”.

  • Du er faglig stærk og har praktisk erfaring inden for tømrer- og snedkerfaget.
  • Du har naturlige lederegenskaber og kan lide at gå forrest.
  • Du er en teamplayer og en engageret leder.
  • Du er typen, der bevarer overblikket også i travle perioder og dit drive fordres, når der er
    ”gang i butikken”
  • Du har det gode humør og et positivt livssyn med på arbejde og du trives med ansvar.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg via e-mail
Datoer
Oprettet: 3. november 2021
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
Carsten Knudsen A/S
Industrivej 24
5750 Ringe
Faaborg-Midtfyn Kommune, Danmark