Vi søger en tilbudsberegner til anlægsopgaver

Har du lyst til at arbejde for en af Danmarks førende teknik- og anlægsentreprenører? Og har du lyst til at indgå i et lille team af beregnere, hvor du vil få ansvaret for at regne tilbud på forskellige anlægsopgaver? Så er WK måske det rette sted for dig!

Til vores afdeling i Taastrup søger vi en tilbudsberegner til kalkulation af anlægsopgaver inden for forsyningsledninger samt jord, vej, kloak, - og betonopgaver. Du vil indgå i et team af dygtige og kompetente kollegaer, og dine arbejdsopgaver vil indebære udarbejdelse af tilbud på både fag-, hoved - og totalentrepriser – herunder indhentning af tilbud fra underentreprenører og leverandører. Vores kundesegment omfatter industri, forsyningsselskaber og offentlige bygherrer.

Som en del af tilbudsprocessen skal du deltage i besigtigelser og løbende sparre med produktionen samt relevante parter ved sags-overdragelse og entrepriseopstart. Det er derfor vigtigt, at du kan agere i snitfladerne mellem kunde, leverandør og produktion. Dit hovedansvarsområde bliver udarbejdelse af kalkulationer samt tilbudsmateriale - herunder beskrivelse af proces og projektorganisationer.

I WK lægger vi vægt på kvalitetsbevidsthed, ansvar, udvikling og evnen til at se muligheder. Det ville være en fordel, hvis du har erfaring fra entreprenørbranchen og er uddannet ingeniør eller konstruktør.

  

Vi forventer, at du har:

  • Lyst og interesse for faget
  • Fokus på de tilbud du regner og selv sikrer en ihærdig opfølgning af disse
  • Gode samarbejdsevner og har lyst til en varieret hverdag med kommunikation på tværs af kunder, leverandører og kollegaer

 

Vi tilbyder dig:

  • Et afvekslende og spændende job med udfordrende projekter i en stor landsdækkende virksomhed
  • En bred kontaktflade og et godt arbejdsmiljø, hvor du bliver en del af et team af engagerede og dygtige kollegaer
  • En uformel og dynamisk organisation
  • God løn og ansættelsesvilkår

 

Hvis ovenstående har vakt din interesse, eller du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Afdelingsdirektør Bøje Nielsen på tlf. 20 25 25 29 eller mail bn@wk-as.dk.

 Ansøgning og CV sendes til: Bøje Nielsen på email nytjob@wk.dk att: Bøje Nielsen

 Ansættelse snarest muligt.

 

 

Ansøg

Se hjemmeside
Datoer
Oprettet: 2. januar 2019
Ansøgningsfrist: 2. februar 2019
Forventet start: 4. februar 2019
Kontaktperson
Marie Hegnet Jensen
Telefon: 30183663

Arbejdsgiver
Wicotec Kirkebjerg A/S
Roskildevej 338, 2630 Taastrup
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune, Danmark
Vis på kort