Vi søger en ambitiøs kollega til Byggeri i Gentofte Ejendomme

Sæt dig for bordenden og tag lederskab Gentofte Kommunes byggeprojekter

Vil du både udvikle dig selv og bygherrerollen og har du lyst til at blive en del af en dynamisk, professionel bygherreorganisation med udviklingsambitioner?

Er du god til at kommunikere og samarbejde med kolleger, brugere, rådgivere og entreprenører?

Har du erfaring med projektledelse, interessenthåndtering, risikostyring, digitalt byggeri, kendskab til de forskellige udbudsformer og klar til at udforske nye former?

Kan du navigere i et farvand af engagerede brugere, politisk orientereret organisation og højt forventningsniveau? Og herunder sikre topprofessionel projektledelse med fokus på økonomi- og risikostyring?

Så er det lige netop dig, vi vil tilbyde jobbet

Send os straks en ansøgning, og vi håber, at du bliver en del af vores velfungerende, inspirerende og faglige miljø med ca. 40 engagerede kollegaer på Rådhuset samt vores ca. 70 tekniske servicemedarbejdere ude på plejehjem, skoler, biblioteker og institutioner. Vi håber, at du kan starte d. 1. juni.

DINE PRIMÆRE ARBEJDSOPGAVER VIL BLANDT ANDET VÆRE

At du sammen med os i Gentofte Ejendomme og vores eksterne tekniske rådgivere og interessenter vil være med til at udvikle og gennemføre byggerier og ombygninger til glæde for kommunens borgere. Det er vigtigt for os, at vores bygninger fungerer godt i hverdagen, og vi arbejder tæt sammen med vores driftsafdeling undervejs i byggesagens forløb. Vi lægger meget vægt på dialogen med vores brugere og vi ved, at en god forventningsafstemning og god dialog er en del af vejen til succes i et byggeprojekt.

Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø er en forudsætning for arbejdsglæde og gode resultater.

VI FORVENTER, AT DU

  • har minimum 10 års erfaring med projektledelse og byggestyring, af større og komplekse projekter, gerne med dokumenteret erfaring som offentlig bygherre
  • har ambitioner om at medvirke til en udvikling af bygherrerollen
  • er uddannet bygningskonstruktør, ingeniør eller arkitekt
  • er ambitiøs med gennemslagskraft og gode kommunikations evner
  • er struktureret, imødekommende og god til at samarbejde på tværs af faglighed og opgaveområder
  • er åben og fleksibel i din tilgang til opgaverne og finder det afgørende, at afstemme forventninger med projektets interessenter
  • er yderst selvstændig, men også en teamplayer
  • er en dygtig forhandler

VI TILBYDER

En ambition om løbende at udvikle og professionalisere bygherrerollen i et spændende, afvekslende og udfordrende arbejdsmiljø. Vi er en organisation med ambitioner og som prioriterer løbende faglig efteruddannelse. Vi har engagerede kolleger og rigtig godt arbejdsmiljø. På vores arbejdsplads er dialog, åbenhed, anerkendelse, faglig sparring og humor vores dagligdag – og du skal selv være med til at gøre den positive forskel.

Gentofte Ejendomme er en arbejdsplads med fokus på udvikling af bygherrerollen og mange muligheder med plads til hinanden. Vi er forskellige – både fagligt og personligt. Forskellighederne er vores styrke.

LØN- OG ANSÆTTELSESFORHOLD

Stillingen er på fuld tid, 37 timer inkl. frokost, og besættes efter gældende overenskomst med mulighed for aftale om kvalifikationstillæg. Fysisk placering er på Gentofte Rådhus.

Samtaler forventes at finde sted i uge 14 og 15, 2019.

GENTOFTE EJENDOMME bistår opgaveområderne med at bygge, modernisere, sikre drift og forvalte kommunens ejendomme på professionel og økonomisk forsvarlig vis – med omtanke for ejendommenes brugere. Dette indebærer løbende vedligeholdelse, drift og serviceopgaver samt modernisering, tilpasning og fornyelse i større og mindre omfang. Vi arbejder med energibesparelser og bæredygtighedstiltag i projekterne og i den daglige praktiske håndtering og drift. Vi er ca. 115 personer og har sammen ansvaret for knap 400 ejendomme, fordelt på ca. 465.000 m2.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 6. marts 2019
Ansøgningsfrist: 24. marts 2019
Forventet start: 1. juni 2019
Arbejdsgiver
Gentofte Kommune
Bernstorffsvej 161
2920 Charl Charlottenlund
Gentofte Kommune, Danmark