Underviser søges til VVS-energiuddannelsen på Mercantec, Viborg

Har du én af VVS-branchens grunduddannelser, og brænder du for formidling? Er du god til at skabe relationer, og vil du være med til at uddanne fremtidens specialister inden for faget? Så er det dig, vi søger til en spændende stilling som underviser på Mercantec.

VVS-energiuddannelsen er kommet rigtig godt fra start i Viborg, og vi søger derfor endnu en dedikeret kollega, som sammen med ledelsen og afdelingens øvrige medarbejdere vil være med til at fortsætte succesen.
Som underviser på Mercantec bliver du en aktiv medspiller i opbygningen af VVS-energiuddannelsen. Du bidrager til udviklingen af undervisningsplaner og indhold såvel som til opbygningen og tilrettelæggelsen af selve uddannelsen på Mercantec. Sammen med kollegerne skaber du de optimale fysiske og faglige rammer for eleverne.

Hvem er du?
Som underviser hos os handler det ikke kun om faglig dygtighed, men i høj grad også om relationer og dannelse og en oprigtig lyst til at arbejde med unge mennesker. Du bliver rollemodel for eleverne og motiverer dem i kraft af din indlevelse, dit høje drive og din energi, og du deler ud af din viden og praktiske erfaring. Som person tænker du ud af boksen og trives med at skabe nyt.
Din faglige profil indbefatter én af VVS-uddannelsens grunduddannelser, gerne inden for energi eller andet relevant område. Du har en bred praktisk og teoretisk viden inden for faget samt flere års relevant erhvervserfaring.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har erfaring med undervisning eller formidling
  • Har en generel god IT-forståelse
  • Er velformuleret på dansk i skrift og tale


Mercantec tilbyder
Du bliver en del af et team af dygtige og dedikerede kolleger på en arbejdsplads, som er kendetegnet ved et godt arbejdsmiljø med høj fokus på trivsel i et givende job med en alsidig hverdag. Du får mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt, og mulighederne er mange, da Teknologisk VidenCenter er én af landets største udbydere af erhvervsuddannelser og efteruddannelse inden for områderne el, automation, data, industriteknik og elektronik.

Om Mercantec
Mercantec er en erhvervsrettet uddannelsesinstitution med 450 medarbejdere og mere end 20.000 elever og kursister om året, der gennemfører uddannelser på adresser i Viborg, Bjerringbro, Skive og Ulfborg. Vi er en mangeartet uddannelsesinstitution, som favner bredt inden for både uddannelsesretninger, uddannelsesudbud, uddannelsesindhold og pædagogiske strategier. Mercantec danner bro mellem uddannelse og erhvervsliv og er kendt for et bredt og højt fagligt niveau.

Læs mere på www.mercantec.dk

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 4. april 2019
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Arbejdsgiver
JKS Viborg
Jernbanegade 1
8800 Viborg
Viborg Kommune, Danmark