Strategisk indkøber til non-food hos hørkram i sorø

Besidder du et godt købmandsgen, og kan du spotte en god forretning? Er du skarp til at forhandle de bedste priser på non-food området?

JKS CAREER søger for Hørkram Foodservice A/S i Sorø en strategisk indkøber til non-food produkter.

 

OM HØRKRAM 
Hørkram Foodservice A/S er en landsdækkende totalleverandør til foodservice markedet og én af de tre største cateringgrossister i Danmark. Vores sortiment består blandt andet af mejeriprodukter, kolonial, frugt og grønt, kød, fisk og skaldyr, drikkevarer, vin og spiritus, tobak, kage og desserter, non-food og økologi. 

DIN DAGLIGDAG | DYNAMISK
Du vil blive en del af centralindkøb med 16 engagerede kolleger, og dit primære fokusområde vil være produkter indenfor non-food. Din dagligdag vil fra tid til anden bære præg af travlhed og korte deadlines, såvel som at vi løbende arbejder med at optimere og forbedre processer.

Dine ansvarsområder omfatter:

  • Drifte strategisk indkøb inden for non-food 
  • Forhandle priser og årsaftaler med leverandører 
  • Selvstændigt ansvar for egen leverandørportefølje
  • Ansvarlig for sortiment, herunder definering af basis sortiment samt sikre sanering
  • Møder med operationelt indkøb, fagkonsulenter, Category Manager mv.
  • Vedligeholde styredata

HVEM ER DU
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke det væsentligste. Vi vægter dine erfaringer med strategisk indkøb fra en lignende indkøbsfunktion højt, hvor du har oparbejdet en god viden og modenhed omkring strategisk indkøb og kontraktforhandling samt erfaringer med kontraktstyring og opfølgning. Du er desuden hjemmevant i at forhandle på engelsk. Tysk er en fordel, men ikke et krav. 

Som person har du:

  • Et godt købmandsgen og solide forhandlingsfærdigheder
  • Gode kommunikationsevner og er dygtig til at skabe relationer 
  • Struktur på din dagligdag og kan arbejde selvstændigt - også når tingene går stærkt 
  • En naturlig tilgang til at færdes i en foranderlig dagligdag

HVORFOR HØRKRAM
Du bliver en del af Danmarks førende totalleverandør inden for foodservice markedet – og vi vækster. Du vil færdes i uformelle rammer, og du vil få en indflydelsesrig rolle, hvor dit bidrag kan optimere indkøb og gøre en forskel for forretningen. Dertil tilbydes du frokostordning, pension og sundhedsforsikring mv. 

INTERESSERET?
JKS CAREER varetager rekrutteringsprocessen for Hørkram Foodservice A/S, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag via Søg stillingen nedenfor. Ansøg hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.

Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.  

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Kim Gissel Rasmussen på 30 851 324. 

For mere info  



Vil du automatisk i betragtning til andre lignende stillinger?
Opret dit cv på jks.dk/cv . Så kontakter vi dig, når der er relevante jobs, der passer til dine kvalifikationer og ønsker. Det er nemt, gratis og uforpligtende.

Vi behandler ansøgninger løbende og stillinger kan derfor blive besat inden ansøgningsfristens udløb.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Datoer
Oprettet: 7. september 2019
Kontaktperson
JKS a/s
Telefon: 70150750

Arbejdsgiver
JKS a/s
Bjerrevej 50
8700 Horsens
Horsens Kommune, Danmark