Serviceelektrikere til EL:CON Grenaa

Leder du efter nye udfordringer? Kunne du tænke dig en spændende hverdag med gode kolleger og afvekslende arbejdsopgaver?

Den positive udvikling fortsætter i vores serviceafdeling i Grenaa, og derfor søger vi flere dygtige og alsidige elektrikere til serviceopgaver.

Som vores nye serviceelektriker bliver du en del af EL:CON, der er en af Danmarks største elinstallatørvirksomheder. Det betyder, at du vil få mange kompetente kolleger, som du kan sparre med. Derudover er der gode muligheder for at udvikle sig inden for virksomheden.

Om jobbet
Vi udfører et bredt spekter af store og små installations- og serviceopgaver inden for industri, offentlig og privat. Du vil derfor i høj grad selv kunne præge din hverdag og dine arbejdsopgaver, med udgangspunkt i dine kompetencer og ønsker.

I serviceafdelingen i Grenaa får du 25 gode kolleger, der er med til at skabe den gode stemning og høje medarbejdertilfredshed, som kendetegner afdelingen.

Du passer godt ind til os, hvis du:
• Er uddannet elektriker og har måske erfaring fra en lignende stilling
• Har øje for kundernes behov og forstår at vejlede dem
• Er drevet af tilfredse kunder og en dagligdag i godt kollegialt selskab
• Er kvalitetsbevidst, omhyggelig og systematisk i dit daglige arbejde
• Har kørekort til bil

Vi tilbyder dig:
• En spændende hverdag med gode kolleger og afvekslende opgaver
• Gode muligheder for videreuddannelse
• Sundhedsforsikring og en attraktiv pensionsordning
• En moderne bilpark

Interesseret?
Lyder jobbet som noget for dig er du velkommen til at kontakte servicechef Palle Jørgensen på telefon 4122 2363 eller mail pall@elcon.dk og tage en uformel snak.

Ansøgning sendes via linket. Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist
06-10-2019. Vær opmærksom på, at vi behandler indkomne ansøgninger løbende.

Tiltrædelse
Snarest muligt.

Om os
EL:CON er en solid landsdækkende installatørvirksomhed med 800 medarbejdere, hovedkontor i Aarhus og afdelinger i hele landet. Hos EL:CON dækker vi kundernes behov for el-teknisk ekspertise både lokalt og nationalt. Vi vejleder, vi installerer, og vi servicerer. Fra enkle installationer til komplekse løsninger, der stiller store krav til teknisk indsigt, faglig dygtighed og projektstyring. Vi er kendt og anerkendt for ordentlighed og godt arbejde. EL:CON er ejet af energiselskabet NRGi. Se mere i filmen om EL:CONs grundfortælling her.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Datoer
Oprettet: 6. september 2019
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Kontaktperson
Inga Laursen Albring

Arbejdsgiver
EL:CON A/S
Ryhavevej 50
8210 Aarhus V
Århus Kommune, Danmark
Vis på kort