Serviceelektrikere til EL:CON Aarhus

Leder du efter nye udfordringer? Kunne du tænke dig en spændende hverdag med gode kollegaer og afvekslende arbejdsopgaver?

Den positive udvikling fortsætter i vores serviceafdeling i Aarhus, og derfor søger vi flere dygtige og alsidige elektrikere til service- og spjældopgaver.

Som vores nye serviceelektriker bliver du en del af EL:CON, der er en af Danmarks største elinstallatørvirksomheder. Det betyder, at du vil få mange kompetente kollegaer, som du kan sparre med. Derudover er der gode muligheder for at udvikle sig inden for virksomheden.

Om jobbet
Dine arbejdsopgaver vil primært veksle mellem lettere industriopgaver og opgaver inden for netværksinstallationer og belysningsanlæg. Du er selv med til at planlægge din hverdag, hvor du typisk arbejder i mindre teams.

I serviceafdelingen i Aarhus får du 50 gode kollegaer, der er med til at skabe den gode stemning og holdånd, som kendetegner afdelingen.

Hvem er du?
• Du er uddannet elektriker og har måske erfaring fra en lignende stilling
• Har øje for kundernes behov og forstår at vejlede dem
• Er drevet af tilfredse kunder og en dagligdag i godt kollegialt selskab
• Er kvalitetsbevidst, omhyggelig og systematisk i dit daglige arbejde
• Du har kørekort til bil

Vi tilbyder
• En spændende hverdag med gode kollegaer og afvekslende opgaver
• Gode muligheder for videreuddannelse
• Sundhedsforsikring og en attraktiv pensionsordning
• En moderne bilpark

Interesseret?
Lyder jobbet som noget for dig, så er du velkommen til at kontakte servicechef Jesper W. Nielsen på telefon 4122 2168 eller mail jewn@elcon.dk og tage en uformel snak.

Ansøgning sendes via nedenstående link. Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist
21-06-2019. Vær opmærksom på, at vi behandler indkomne ansøgninger løbende.

Tiltrædelse
Snarest muligt.

Om os
EL:CON er en solid landsdækkende installatørvirksomhed med 800 medarbejdere, hovedkontor i Aarhus og afdelinger i hele landet. Hos EL:CON dækker vi kundernes behov for el-teknisk ekspertise både lokalt og nationalt. Vi vejleder, vi installerer, og vi servicerer. Fra enkle installationer til komplekse løsninger, der stiller store krav til teknisk indsigt, faglig dygtighed og projektstyring. Vi er kendt og anerkendt for ordentlighed og godt arbejde. EL:CON er ejet af energiselskabet NRGi. Se mere i filmen om EL:CONs grundfortælling her.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Datoer
Oprettet: 13. maj 2019
Ansøgningsfrist: 21. juni 2019
Kontaktperson
Inga Laursen Albring

Arbejdsgiver
EL:CON A/S
Ryhavevej 50
8210 Aarhus V
Århus Kommune, Danmark
Vis på kort