Sektionschef til Projekt i ATP Ejendomme

Bliver du motiveret af at sætte den fremtidige retning inden for renovering og nybyggeri? Og har du som leder et naturligt og stærkt fokus på dine medarbejderes trivsel og løbende udvikling? Så er det dig, vi søger.

Som sektionschef i projekt driver du både mindre ombygningssager samt større komplekse udviklingsprojekter. Du får det daglige ledelsesansvar af et team på ca. 5 medarbejdere, ligesom du vil indgå i ATP Ejendommes ledergruppe. 

Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • have personaleledelse af ca. 5 medarbejdere
  • sikre, at dine medarbejdere har kendskab til og overholder virksomhedens politikker og forretningsgange
  • sikre, at afdelingens portefølje af projekter bliver afviklet i samarbejde med afdelingens øvrige sektionschefer 
  • være ansvarlig for anlægsøkonomi, tidsplanlægning, udbuds- og entrepriseform samt projektorganisering i din sektion
  • udfærdige kontrakter og honoraraftaler
  • bistå kolleger med input og sparring i udviklingsprocesser, for eksempel i forbindelse med idéoplæg og lokalplanprocesser, vurdering af bygge- og installationstekniske udviklingspotentialer, driftsoptimering og budgetoverslag
  • være bindeled mellem kunder, myndigheder, samarbejdspartnere, internt i organisationen og øvrige interessenter
  • lede og sikre implementering af risikostyringsproces i projekterne
  • sikre implementering af ESG-strategi og -ambitioner i alle projektfaser. 

Brænder du for ledelse og komplekse byggerier?
Vi forestiller os, at du har en baggrund som arkitekt, bygningskonstruktør eller ingeniør og mere end 10 års erfaring fra tilsvarende stillinger i byggebranchen. Har du været i både rådgiver- og entreprenørbranchen, er dette en fordel. Du har ledererfaring og kan drive dit team med en strategisk og analytisk tilgang, så både du og dine medarbejdere konstant udvikler og forbedrer jeres mål.

Du sætter retningen, går forrest og skaber de rammer, der giver medarbejdere i vækst. 

Du har en god fornemmelse for købmandskab og sætter en ære i at opnå det optimale resultat inden for kombinationen af pris, tid og kvalitet. Vi lægger vægt på gode relationer til offentlige instanser, vores samarbejdspartnere og kunder, og stillingen forudsætter derfor, at du er god til at kommunikere og har fokus på det løsningsorienterede, gode samarbejde såvel internt som eksternt. 

Vil du udvikle dit potentiale og være en del af en organisation med høje ambitioner?
Du bliver en del af en velkonsolideret organisation med en imponerende ejendomsportefølje, der omfatter både historiske ejendomme, topmoderne nybyggeri samt spændende udviklingsprojekter. Du vil indgå i en ambitiøs og kompetent afdeling med en uformel omgangstone og en stor grad af åbenhed og sammenhold, der begge er en del af vores værdisæt.

Du kommer til at arbejde sammen med et hold af mere end 130 specialister indenfor investering, byggeri og service. Som organisation arbejder vi målrettet på hele tiden at udvikle os selv og hinanden, og derfor bruger vi feedback som værktøj til at fremme læring, performance og trivsel på tværs. 

#LI-hybrid
Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.  

 

Vi investerer. Også i dig.
Når du vælger et job hos ATP Ejendomme bliver du en del af en virksomhed, hvor vi er optaget af at skabe resultater. I alt vi gør. Det ligger i vores DNA. Og det handler om mere end penge. Vores forretning skal nemlig ikke alene give plus på danskernes pensionskonto, den skal også bidrage positivt til klimaregnskabet. På den måde investerer vi nemlig også i kommende generationer. Vil du være med til at skabe resultater for danskerne og ATP Ejendomme? Så send os din ansøgning.

in

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 22. marts 2024
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: Hurtigst muligt
Arbejdsgiver
ATP Ejendomme
Hammerichsgade 14
1553 København
Københavns Kommune, Danmark