Projektleder til tilbudsafdeling - en fremtid i Munck

MUNCK er en succesfuld og dynamisk ejerledet entreprenørvirksomhed, som er internationalt orienteret med aktiviteter i Danmark, Polen, Ghana og Island. Hos os bliver du en del af en ekspanderende virksomhed med optimale rammer for udvikling, udfordringer og muligheder.

Vi har mange spændende projekter både nationalt og internationalt, hvor vi altid har brug for dygtige og erfarne projektledere til at supplere vores nuværende medarbejderstab.  
 
Netop nu søger vi en projektleder til vores tilbudsafdeling i Munck Forsyningsledninger i Vejle, der skal være med til at vinde opgaver og skaffe nye ordrer i hus. 

Din vigtigste opgave bliver at koordinere og kvalitetssikre ansøgninger om prækvalifikationer med efterfølgende tilbudsgivning.
 
Det er et udfordrende og spændende job, hvor dagene ikke er ens. Der vil være dage, hvor du er i dialog med ledelsen, projektledere og formænd om igangværende tilbud og dage, hvor du sidder dybt begravet i beregninger eller arbejder med at få de sidste løse ender på plads.  
 
Sidst men ikke mindst vil der være dage, hvor du i spænding og med adrenalin i kroppen afventer licitationsresultaterne

Arbejdsopgaverne omfatter:   

  • Gennemgang og fortolkning af udbudsmateriale   
  • Risikovurdering og fastlæggelse af tilbudsstrategi med relevante nøglepersoner   
  • Indhentning af priser fra underentreprenører/underleverandører   
  • Opstilling af projektkalkulationer 
  • Formulering af tekster til tilbud (organisering, kvalitet og miljø, teknisk kapacitet mv.)   
  • Samle alle delelementer til tilbud og sikre, at det lever op til krav i udbudsmateriale   
  • Evaluering af tilbud og samarbejde herom 

Vi forestiller os, at du har en byggeteknisk baggrund evt. som bygningsingeniør eller -konstruktør, og gerne erfaring som tilbudsmedarbejder eller projektleder. 
 
Du er erfaren bruger af Office-pakken, især Word og Excel, og har kendskab til SIGMA Professional. Du kan lide at arbejde med tal og gå i dybden med detaljer i udbudsmaterialet samtidig med, at du har det forkromede overblik og ikke mindst godt købmandsskab.  

Derudover lægger vi vægt på, at du som person er:   

  • grundig og struktureret   
  • dygtig til at jonglere med tal   
  • god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt   
  • i stand til at forstå kompliceret udbudsmateriale   
  • selvstændig og handlekraftig   
  • dygtig til dialog, samarbejde og forhandling   
  • god til at holde fokus og overblik under stramme deadlines   
  • i stand til at se alternative og utraditionelle løsninger   

Vi tilbyder     

  • spændende job, hvor du er med i forreste linie  
  • gode muligheder for at udleve din vindermentalitet    
  • personlig og faglig udvikling herunder løbende efteruddannelse     
  • løn efter kvalifikationer, pension og sundhedsforsikring    
  • gode kolleger med en humoristisk og uformel omgangstone    
  • en stærk kultur med fokus på enkelhed, respekt og rettidig omhu   

 

Ansøgningsfrist og startdato: snarest muligt

Yderligere oplysninger ved henvendelse til regionsdirektør Per Jensen, tlf. 2423 9834.  
 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning via knappen ”Send ansøgning”. Vi gennemgår ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.  

Afdeling: Munck Forsyningsledninger a/s - Vejle
Område: Anlæg, kalkulation
Funktion: Projektleder, kalkulatør 

 

Munck Gruppen består af Munck Forsyningsledninger, Munck Asfalt, Munck Havne & Anlæg, Tarcopol, Munck Íslandi og Munck Civil Engineering. Koncernen er landsdækkende og international funderet med projekter/afdelinger i Polen, Grønland, Norge og Island. Munck Gruppen er en af Danmarks førende asfalt- og entreprenørvirksomheder med ca. 1.500 medarbejdere og en omsætning på godt 2 mia. DKK.Munck Forsyningsledninger etablerer og renoverer forsyningsledninger f.eks. fjernvarmenet, kloak og vandledninger.Munck Asfalt udfører asfaltopgaver på motorveje, landeveje til parkeringsanlæg og indkørsler.

Læs mere om virksomheden på www.munck-forsyning.dk

 

Datoer
Oprettet: 2. maj 2018
Ansøgningsfrist: 1. juni 2018
Arbejdsgiver
Munck Forsyningsledninger a/s
Tulipvej 1 B
7100 Vejle
Vejle Kommune, Danmark