Projektleder til renoveringsentrepriser

Projektleder til renoveringsentrepriser i Storkøbenhavn.

Vi søger en projektleder med gode menneskelige egenskaber til at varetage projekterne og sikre kvaliteten til glæde for vores kunder. Hovedstadens Bygningsentreprise A/S arbejder primært med hovedentrepriser inden for renoverings området og har egenproduktion inden for tag - vinduer og facaderenovering. Vi lægger stor vægt på høj faglighed og kvalitet samt overholdelse af økonomi og  tidsfrister.

Jobbet:

Du vil få en bred kontaktflade og vil kommunikere og koordinere med bygherre, underleverandører, samarbejdspartnere og dine håndværks kolleger i produktionen, når du styrer dine projekter. 

Du bliver ansvarlig for projekter med en entreprisesum på 10 - 40 millioner DKK, herunder igangsættelse og gennemførelse af projekter hen imod det endelige mål.  

Dette stiller krav om faglig og forretningsmæssig kompetence samt analytisk overblik og tilgang til arbejdet kombineret med vedholdenhed og en god forhandlingsevne. Du bliver ansvarlig for, at samarbejdet i projektteamet fungerer, og at de forhindringer, som opstår undervejs håndteres konstruktivt og professionelt. 

Du ved, at du bedst lykkes med dét, hvis du er detaljeorienteret og struktureret i din planlægning og har en motiverende effekt på både underleverandører og sjakket på pladserne.

Om dig:

Vi søger en håndværksuddannet kollega der måske også er uddannet bygningskonstruktør, og som kan:

  • arbejde systematisk, men også have mange bolde i luften
  • sikre at opgaverne afleveres i høj kvalitet, til tiden og uden mangler
  • planlægge og koordinere projekterne, herunder sikre akkordering
  • lede medarbejderne og forstår at motivere teamet omkring dine projekter
  • Du har allerede gennem flere år vist dit værd som projektleder og er vant til at styre projekter sikkert i mål med et tilfreds team omkring dig.

Derudover vil det være en fordel, hvis du har kendskab til renoveringsopgaver hos almene boliger, andels- og ejerforeninger, kommuner m.m.

 Som person forventer vi, at du:

  • er naturligt løsningsorienteret og tager ansvar gennem hele processen
  • har stærke kompetencer inden for økonomiske byggeopgaver i egenproduktion, risikostyring, målstyring og procesoptimering 
  • er god til at kommunikere med såvel kolleger som kunder
  • erfaring med egenproduktion, herunder murer/tømrer/blik
  • har en bred erfaring med renoveringsprojekter
  • er vant til forhandling og samarbejde med bygherre, myndigheder, leverandører og underentreprenører
  • har kørekort til bil, og taler, læser og forstår dansk.
     

Vi tilbyder:

  • et afvekslende og spændende job i en stærk velfungerende virksomhed med gode kollegaer
  • at du bliver leder for projekter, hvor flere fagdiscipliner er involveret
  • en virksomhed hvor der er fokus på et godt arbejdsmiljø i en ofte hektisk og uforudsigelig hverdag
  • mulighed for personlig og faglig udvikling
  • gode, stabile arbejds- og ansættelsesvilkår
     

 Om virksomheden

Hovedstadens Bygningsentreprise A/S er en signifikant aktør på renoveringsmarkedet og blev grundlagt i 1982. Fokus er på godt håndværk og en sublim beboerhåndtering der skaber de rette betingelser for bygherre og beboer, når der årligt renoveres tage, vinduer og facader. Alle 200 ansatte, heraf 160 håndværkere, arbejder ud fra et fælles værdisæt og der arbejdes i faste selvstændige sjak med selvbestemmelse og indlevelse i projektet. Vil du med på holdet - se mere på www.hovedstadens.dk  

Ansøg

Ansøg via e-mail
Datoer
Oprettet: 21. november 2018
Ansøgningsfrist: 31. december 2018
Forventet start: 1. januar 2019
Arbejdsgiver
Madesa Consulting
Lautruphøj 5-7
2750 Ballerup
Greve Kommune, Danmark