Mødebooker med teamlederfunktion til Nordiske Medier, Aalborg

Får du et kick ud af at nå dine mål? Har du erfaring med outbound telemarketing, ledelse og performance management? Så er du måske Nordiske Mediers nye mødebooker med teamlederfunktion.

Jobbet
Bookingafdelingen er en nøglefunktion i Nordiske Medier. Hovedfokus i afdelingen er mødebooking for alle 18 kørende sælgere i Danmark, som sælger markedsføring til onlinemedier og printudgivelser til specifikke  brancher i industrien. Hertil kommer kontakt til vores kunder i forbindelse med indhentning af permissions til vores nyhedsbreve.
 
Vi søger en teamleder, som kan stå i spidsen og lede et kompetent team bestående af seks medarbejdere. Stillingen er med reference til vores administrerende direktør, og den fysiske placering er i afdelingen i Aalborg. Teamlederen deltager selv i de daglige opgaver på linje med de øvrige medarbejdere i Bookingafdelingen.
 
I rollen som mødebooker med teamlederfunktion er det din opgave at sikre, at afdelingens resultater opnås igennem teamwork og god trivsel. Teamet er meget selvkørende, så ledelsesopgaven fylder kun en mindre del i dit daglige arbejde som mødebooker. Arbejdet består i at sikre, at vores sælgere har fuldt bookede kalendere med kundemøder. Som leder skal du gå foran som det gode eksempel samtidig med, at du sikrer, at alle i afdelingen hjælper hinanden. For at sikre produktivitet og kvalitet skal du løbende have fokus på performance.
 
Alle i afdelingen aflønnes med fast løn og har arbejdstid fra kl. 8.00-16.00.
 
Kvalifikationer
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men for at få succes i jobbet er det vigtigt, at du har en vis ledelseserfaring og evner at gå foran, guide og sparre med dine medarbejdere. Vi vægter desuden højt, at du har;

  • Erfaring med udgående telemarketing og ledelse
  • Indgående kendskab og erfaring med salg pr. telefon
  • Dokumenteret erfaring med salgsledelse med fokus på performance, synlige mål og udvikling af medarbejdere
  • Stærke koordineringsevner og arbejder struktureret
  • En energisk og motiverende tilgang til salg og ledelse

 

Nordiske Medier tilbyder
Ansættelse i en velkonsolideret og velrenommeret virksomhed, hvor du kommer til at spille en vigtig rolle i vores forretning. Som leder vil du stå i spidsen for et velfungerende team, der udgør en nøglefunktion for resten af salgsafdelingen. Du får dygtige og professionelle kollegaer, som brænder for det, de laver. Vi lægger vægt på et uformelt samarbejdsklima med respekt for hinanden og vores værdier. Gode ansættelsesforhold med løn efter kvalifikationer og pensionsordning.

 

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Adm. Direktør Morten Petersen på tlf. 2348 7675 eller Afdelingsleder for Marketing og Support Hanne Marie Lou på 7228 6972. Se evt. mere om Nordiske Medier på www.nordiskemedier.dk.

 

Ansøgningsfrist: Vi behandler ansøgningerne løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt.

 

Nordiske Medier - en del af NORDJYSKE Medier - er den førende medievirksomhed indenfor B2B i Danmark og Sverige. Nordiske Medier beskæftiger knap 200 ansatte med udgangspunkt i Aalborg, København, Stockholm, Gøteborg, Helsingborg og Oslo.

Nordiske Medier er en relativ ung virksomhed med stort fokus på vækst præget af gode, dygtige kollegaer – med meget bred faglighed som journalister, grafikere, supportere, sælgere og telemarketingkonsulenter, der alle har haft en afgørende rolle i den fortsatte vækst.

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Se hjemmeside
Datoer
Oprettet: 8. maj 2019
Ansøgningsfrist: 29. maj 2019
Forventet start: 1. juli 2019
Kontaktperson
Hanne Marie Lou
Telefon: 7228 6972

Arbejdsgiver
Nordiske Medier A/S
Langagervej 1
9220 Aalborg
Aalborg Kommune, Danmark
Vis på kort