Medarbejder til administrative opgaver af el-faglig karakter søges til El-center Vest A/S

Vil du være en del af en topmoderne el-installationsvirksomhed, hvor der er fokus på tidssvarende og energirigtige løsninger for kunderne? Har du en el-faglig baggrund og erfaring med tilbudsgivning? Så er det dig, vi søger til en nyoprettet stilling ved El-Center Vest A/S.

Om jobbet
El-Center Vest A/S er en mindre virksomhed med ca. 20 kompetente kollegaer, heraf både faglærte, lærlinge og vikarer. Der er god faglig sparring på daglig basis, da alle medarbejdere løfter i flok, så kunderne får optimal og professionel problemløsning og service gennem hele processen.

Din rolle giver dig mulighed for en afvekslende hverdag, hvor dine primære opgaver vil være kalkulation og beregning af opgaver i forbindelse med tilbudsgivning, udarbejdelse af el-teknisk dokumentation og verifikation, indkøb af materialer samt tilmelding af installationer til forsyningsselskaber.

Dine arbejdsopgaver vil desuden indbefatte

  • Kvalitetssikring såvel internt som eksternt
  • Udarbejdelse af retningslinjer for el-arbejder i samarbejde med ledelsen
  • Øvrige administrative opgaver af el-faglig karakter
  • Der er tale om en nyoprettet stilling.

Kvalifikationer
Du er uddannet elektriker eller installatør, men du kan også have en tilsvarende uddannelse. Du må gerne være nyuddannet. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra tidligere stillinger med en eller flere af de primære arbejdsopgaver. Du taler og skriver dansk på højt niveau og har kørekort.

Det forventes, at du har en udpræget systematisk sans, er omhyggelig og besidder faglig stolthed. Dertil skal du have gode samarbejdsevner og kunne trives i et uformelt og dynamisk miljø. Vi forventer, at du er kvalitetsbevidst, har en god ordenssans, er positiv og har et godt humør.

El-Center Vest A/S tilbyder
Ansættelse i en velrenommeret virksomhed med stort fokus på høj kvalitet og fleksibilitet. Du vil blive en del af en stabil virksomhed med et godt arbejdsmiljø, hvor der fokuseres på medindflydelse og selvstændighed i hverdagen. Dertil vil du indgå i et godt kollegialt fællesskab, hvor der årligt er 2 personaleture. Der er en høj anciennitet i virksomheden, og der ønskes en kandidat, der som udgangspunkt ønsker at blive i firmaet i en længere årrække.

Dertil tilbydes du løn efter kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring og overskudsdeling.

Om El-Center Vest A/S
El-Center Vest A/S er en kompetent el-installationsvirksomhed med base i Hjerm i Vestjylland. Vores engagerede og kompetente elektrikere udfører alle former for el-installationsopgaver til private samt erhvervs- og industrikunder. El-Center Vest A/S er en stærk samarbejdspartner, når det gælder elektriske installationer eller energioptimering, hvad enten det er ventilationsanlæg, varmepumper eller solceller.

Læs mere her: www.el-center-vest.dk

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 27. juni 2019
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Arbejdsgiver
JKS Holstebro
Enghaven 2
7500 Holstebro
Holstebro Kommune, Danmark