Kvalitetsansvarlig søges til kvalitetssikring på byggepladser

Tømrerfirma Lars Printz A/S (Ringsted Blikkenslagerforretning A/S og Ringsted Murerforretning A/S) er inde i en rivende udvikling. Vi har stor tilgang af byggeopgaver hos private, erhverv, offentlige institutioner og professionelle rådgivere.

Vi holder til i Ringsted, men har opgaver på hele Sjælland og i særdeleshed i Københavnsområdet og Nordsjælland. Vi er ca. 50 ansatte, og du bliver del af et team, der leverer et solidt og godt håndværk.

Til en nyoprettet stilling søges en kvalitetsansvarlig, som i tæt samarbejde med vores bygge-/projektledere/håndværkere skal sikre, at kvalitet og processer på byggepladserne kontrolleres og opretholdes. Det vil derfor være en fordel, hvis du tidligere har beskæftiget dig som bygge-/projektleder og ser muligheder i at optimere kvaliteten i byggeriet, uden at du selv skal have projektlederansvar. Du vil tilbringe det meste af din tid på byggepladserne.

Stillingsbeskrivelse

  • Kontrol og opfølgning på kvalitet på byggepladsen (både egenproduktion og underentreprenører)
  • Gennemføre KS (kvalitetssikring) og DV (drift og vedligehold) på byggesager
  • Controller på materialeindkøb og priskontrol
  • Ressourceoptimering (bemanding og arbejdstid)
  • Ansvarlig for oprydning på byggepladser samt af firmabiler
  • Løbende kontrol af stilladser og opfølgning på stilladsaftaler
  • Kontrollere almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed (AB 18)
  • Gennemføre før-aflevering af byggeprojekter
  • Arbejdsmiljøansvarlig

Personlige egenskaber

  • Du er erfaren indenfor byggeri, og vægter kvalitet og orden højt
  • Du kan kommunikere med alle typer af mennesker
  • Du er stolt af dit håndværk
  • Du er robust og mødestabil

Vi forventer

  • Du er måske udlært tømrersvend og har læst til byggeleder eller også har du mange års erfaring indenfor byggeriet
  • Du har gennemført arbejdsmiljøuddannelsen
  • Du ønsker at arbejde målrettet med kvalitetssikring, drift & vedligehold
  • Du har kørekort til personbil og er fleksibel i forhold til geografi
  • Du er vedholdende og ikke bange for at tage ansvar

Vi tilbyder

  • God løn, inkl. pension og sundhedsordning
  • Firmabil, telefon mm.
  • Deltagelse i firmaets personaleklub.
  • En god og uhøjtidelig arbejdsplads med højt til loftet, hvor du bliver en del af et godt og sammentømret team.
  • En fuldtidsstilling på 37 timer

 

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg via e-mail
Datoer
Oprettet: 28. august 2019
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Arbejdsgiver
Tømrerfirma Lars Printz A/S
Rugvænget 6
4100 Ringsted
Ringsted Kommune, Danmark