Konduktør med partner- og ejerpotentiale

Går du med en selvstændig håndværksmester i maven?

Vi søger en konduktør med partner- og ejerpotentiale til et af Sjællands førende malerfirmaer.

Med reference til ejeren bliver du medansvarlig for virksomhedens rådgivning, salg, tilbudsgivning og efterfølgende produktionsplanlægning, byggepladsstyring og kvalitetssikring – herunder skal du at lede, styre, inspirere og udvikle svende og lærlinge i firmaet. Hertil bliver du medansvarlig for, at der til enhver tid er den rette sammensætning af kompetencer for at opretholde den daglige drift og lønsomhed i firmaet. Det er hensigten, at du inden for maksimum 4 år overtager ejerskabet af firmaet.

Du bliver ansvarlig for at styre økonomien for løbende opgaver og sikre en stabil projektpipeline for kommende malerarbejde. Ligeledes skal du styrke relationerne i markedet til såvel eksisterende som nye kunder samt løbende føre tilsyn med maleropgaverne og følge med i firmaets udvikling. Du bliver ligeledes budgetansvarlig.
Som ideel kandidat til stillingen skal du være i besiddelse af følgende kvalifikationer:

Uddannelse
Det forventes, at du har en håndværksmæssig baggrund som f.eks. maler, og du har ønskeligt suppleret din uddannelse med en faglig overbygning som konduktør eller anden relevant uddannelse. Du har alternativt en uddannelse inden for entreprenørbranchen som f.eks. bygningskonstruktør.

Erfaring

  • Du har ønskeligt ledererfaring.
  • Du har erfaring med byggeplads- og økonomistyring.
  • Du har erfaring med opmåling samt udarbejdelse af tilbud og kalkulation.
  • Du har indsigt i de gældende regler inden for byggejura, herunder lov om indhentning af tilbud samt AB92.
  • Du har ønskeligt indsigt i overenskomsten for akkordarbejde, ferie, løn, sygdom m.m.

Du er kvalitetsbevidst, en ærekær fighter med ambitioner og har et stærkt ønske om at drive din egen forretning. Som person er du ansvarsbevidst og pålidelig, og du har gode ledelses- og samarbejdsevner. Endvidere har du flair for tal og en naturlig interesse for det økonomiske aspekt i at drive forretning.

Et af Sjællands førende malerfirmaer
Firmaet udfører total- og underentrepriser på større bygningsprojekter samt løbende vedligeholdelse og renovering af malerarbejde for ejendomme og boligselskaber. Firmaet bygger på ejerens store og solide netværk i byggebranchen og sin gode interaktion med kunder.

Du bliver en del af et veldrevet, ejerledet malerfirma med engagerede og passionerede medarbejdere. Du tilbydes en attraktiv stilling med mulighed for at drive din egen forretning på sigt – en forretning med en sund egenkapital og et gennemgående godt bundlinjeresultat. Stillingen er udfordrende, og potentialet er stort.

 

Ansøg

Ansøg via e-mail
Datoer
Oprettet: 4. januar 2019
Ansøgningsfrist: 4. februar 2019
Arbejdsgiver
Laigaard & Partners
Store Kongensgade 40 H
1264 København
Sjælland, Danmark