ERIK søger erfaren projekt og projekteringsleder (Jylland)

Det vælter ind med spændende projekter, og vi har svært ved at følge med. Vi leder derfor efter dig, som har lyst til at sætte sig i spidsen for et eller flere af vores projekter og være med til at sikre gode rammer for de mennesker, som vi bygger til.

Vi tilbyder dig mulighed for at komme med på et hold som er under opbygning, og være en del af en uhøjtidelig og dynamisk organisation, som spiller sammen. Det gælder både internt og eksternt, hvor vi har fokus på dialog og gensidig forståelse og respekt for hinanden. Vi har oplevet en kraftig vækst, under vores nye navn ”ERIK”, og vi fortsætter udviklingen af vores arkitektur og vores arbejdsprocesser. Som medarbejder i ERIK, har du derfor mulighed for at påvirke både de projekter du arbejder på men også måde vi frembringer værdiskabende arkitektur og rådgivning på. Vi håber, at du har lyst til at være med.

Vi arbejder strategisk og struktureret med løsning af vores sager og inddrager relevante kollegaer i sparring og opgaveløsning, så vi løser opgaverne til kundernes og de kommende brugeres tilfredshed, indenfor de rammer projektet har. Vi har en uformel omgangstone og mottoet ”det bedste argument vinder”, så der er rig mulighed for at være med til at bestemme.

Jobindholdet:
Vi leder efter dig: en erfaren projekt- og projekteringsleder til at drive et eller flere af vores projekter. Som projekt- og projekteringsleder sætter du rammerne for projektet, du planlægger og koordinerer projektet, både internt på arkitektdisciplinerne og eksternt i forhold til ingeniørerne og i nogle tilfælde en totalentreprenør. Du leder projekteringsmøderne og følger op på fremdriften i projektet. Du sikrer, at projekteringsholdet arbejder i samme retning. Du deltager i bygherremøder og er med til at forventningsafstemme med bygherren og dennes brugere. Du varetager måske selv en del af projekteringen. Du inddrager kollegaer i løsninger og faglige drøftelser, så vi leverer et godt byggeri til vores kunder. Vores opgaver er i hele DK, men du tænkes primært at understøtte de jyske projekter. Under projekteringen vil det meste af din arbejdsdag være på et vores jyske kontorer, tættes på hvor du bor. Du vil også have møder ude af huset. Under udførelsen vil du også have din gang på byggepladsen, hvor du måske udfører fagtilsyn og koordinerer projektopfølgningen.

  • Vi tilbyder:
  • Arbejdstid: 37 timer/ugen.
  • Arbejdssted: Aarhus, Viborg eller Aalborg
  • Løn: Efter overenskomst og kvalifikationer.
  • Tiltrædelse: Efter aftale

Ansøgningsfrist: 20. december, men stillingen ønskes besat snarest muligt, så vi vurderer ansøgningerne løbende og holder løbende samtaler.

Personlige kvalifikationer og egenskaber:
Vi lægger vægt på, at du er samarbejdsorienteret og har lyst til at deltage i og bidrage i vores faglige udvikling og dialog, både på projekterne og i sparringen med kollegaerne. Vi forestiller os, at du har en uddannelsesmæssig baggrund som arkitekt, og/eller konstruktør eller lignende. Vi har brug for, at du har erfaring som projekt- og projekteringsleder. Det er herudover et must, at du kan navigere i Revit som projekteringsværktøj.

 

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 20. november 2019
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Arbejdsgiver
ERIK arkitekter A/S
Mindet 2, 2. sal
8000 Aarhus C
Århus Kommune, Danmark