Er du JJW Arkitekters nye afdelingsleder?

JJW ARKITEKTER leder efter en afdelingsleder til vores afdeling BY OG BOLIG, der arbejder med renovering og nybyggeri af almene boliger, private boligprojekter samt pleje- og ungdomsboliger.

Vi har stort fokus på arbejdsglæde, høj faglig kvalitet og god forretning og søger en leder, der evner at være inspirator og sparringspartner for sine kolleger. Du skal have lyst at deltage i og være en del af tegnestuens samlede ledelsesteam, og tage ansvar for afdelingens medarbejdere, projektteams og deres opgaver. Afdelingslederne indgår i et nært samarbejde med lederteamet, der består af 4 afdelings- og områdeledere samt 5 partnere, der alle refererer til virksomhedens administrerende direktør.

ARBEJDSOPGAVER

Du får ansvaret for afdelingens sager i produktionen, med særligt fokus på at supportere og følge op på projektledernes administrative arbejde. Du vil indgå i sparring med den administrerende direktør og afdelingens partnere og skal sammen med dem sikre at opgavefeltet udvides og udvikles, at afdelingens ca. 25 medarbejdere støttes og udvikles, og at der hele tiden er styr på tid, økonomi og faglig kvalitet på såvel de igangværende som de kommende projekter.

Ressourcestyring – Koordinering af bemanding i afdelingen i dialog med dine ledelseskollegaer og den administrerende direktør.
Time/sagsstyring – (lede, sikre og) supportere projektlederne i planlægning af time- sagsøkonomien på sagerne (vi bruger Autopilot). Du afrapporterer månedligt på projektniveau til den administrerende direktør.
Aftaleforhold og ydelser – vejlede og bistå projektlederne i kontraktstyring.

PROFIL

Du har personlig gennemslagskraft, er løsningsorienteret og bevarer ro og overblik. Du kan inspirere og lede medarbejdere, styre økonomi, aftaler og interessenter samt sikre, at afdelingen bidrager til JJWs 3 bundlinjer: faglig kvalitet, høj arbejdsglæde og god økonomi.

Vi forventer, at du er fagligt velfunderet, har solid byggejuridisk indsigt og mestrer sags- og porteføljestyring.

Du kommunikerer klart, kan samarbejde og har en positiv tilgang til andre.

Vi tror på glade medarbejdere, hvorfor vi søger en visionær og anerkendende leder, der har lyst til at spille holdet på JJW Værkstedet endnu bedre.

Den ideelle kandidat:

Har en uddannelse som arkitekt, bygningskonstruktør, erfaring som projekt- og projekteringsleder på store komplekse projekter og kendskab til og interesse for fagområdet BY OG BOLIG. Erfaring med boligselskaber, og gældende støtteregler og procedurer, er en fordel.
Er samarbejdsorienteret, engageret og struktureret og kan inspirere og lede medarbejdere i en travl hverdag.
Har et godt overblik og et kendskab til rammebetingelserne indenfor byggebranchen: aftaleforhold, ydelser, projekteringsmetodik mv.
Har minimum 10 års relevant erhvervserfaring, heraf nogle års ledelseserfaring.

 

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg via e-mail
Datoer
Oprettet: 27. marts 2019
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Arbejdsgiver
JJW Arkitekter
Finsensvej 78
2000 Frederiksberg
Frederiksberg Kommune, Danmark