Elinstallatør til leder af bygningsvedligehold

Vi søger en erfaren elinstallatør med gyldig autorisation og med et stort servicegen til at tage ansvar for vores bygningsvedligeholdelsesafdeling. Afdelingen består p.t består af 4 medarbejdere og har en stor og bred kontaktflade til de øvrige funktioner i virksomheden.

Som leder af afdelingen forventes du selv at tage aktivt del i løsning af det daglige arbejde, og derudover får du ansvaret for at følge større projekter til dørs. Virksomhedsmatriklen betår af en bygningsmasse på ca 18.000 m2, som er bygget i 1950’erne og rummer både kontorer og produktion. I produktionen er der en del tekniske installationer, bla. renrum og kalibreringslaboratorier, så hverdagen består af meget varierende opgaver, både ift. det faglige indhold og størrelsen af opgaverne. 

Vi benytter en bred vifte af samarbejdspartnere til support og vedligehold, og en væsentlig del af jobbet er derfor at sikre gode relationer til samarbejdspartnerne samtidigt med, at du skal sikre, at arbejdet udføres i henhold til aftalt pris og indhold.

Virksomhedens bygninger rummer en del ældre tekniske installationer, og vi står derfor foran en periode med en del større renoveringer og udskiftninger af de tekniske installationer. 

Ansvarsområder

Som leder af bygningsvedligehold får du ansvar for den daglige ledelse af afdelingens medarbejdere, herunder den daglige prioritering af afdelingens arbejdsopgaver. Derudover forventes du at indhente tilbud fra vores eksterne samarbejdsartnere og efterfølgende at vurdere tilbud både teknisk og kommercielt.

Da afdelingen får mange henvendelser fra andre funktioner er det vigtigt at kunne håndtere dette og kunne sørge for, at alle henvendelser bliver besvaret positivt og konstruktivt.

Professionelle og personlige kvalifikationer

  • Elinstallatør med gyldig autorisation
  • Dokumenteret, praktisk erfaring med vedligehold af bygninger og tekniske installationer
  • Nogen ledelseserfaring, for eksempel fra projektledelse eller fra ledelse af mindre teams
  • Godt købmandsskab og erfaring med at indhente tilbud og følge op på eksterne
  • samarbejdspartnere
  • Gode samarbejdsevner og godt humør
  • Gå-på mod og lyst til at løse de mange praktiske opgaver, som hverdagen bringer
  • Er god til at kommunikere positivt og konstruktivt, også når der er brug for at sige fra

Vi tilbyder

I denne stilling har du mulighed for at udvikle din karriere sammen med nogle af de mest passionerede lyd- og vibrationseksperter fra hele verden. Frihed under ansvar er rammen for Brüel & Kjærs medarbejdere. Dette giver en god balance mellem arbejde og familieliv og fremmer konstant udvikling af professionelle og personlige kompetencer i et internationalt og sjovt arbejdsmiljø.

Brüel & Kjær fusionerer med HBM og bliver til HBK

I 2018 blev det offentliggjort at Brüel & Kjær og Hottinger Baldwin Messtechnik GmbH (HBM) fusionerer og derfor skifter navn til HBK – Hottinger, Brüel & Kjær. Med mere end 3.000 medarbejdere globalt, fortsætter HBK sin markedsledende position indenfor udstyr og løsninger til måling og håndtering af lyd og vibration. Du kan læse yderligere på www.hbkworld.com

 

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 26. august 2019
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Arbejdsgiver
HBK — HOTTINGER, BRÜEL & KJÆR
Skodsborgvej 307
2850 Nærum
Rudersdal Kommune, Danmark