Controller med CFO-potentiale søges til Hvidberg A/S, Struer

Er du karrierebevidst? Har du målet for øje, og kan du skabe resultater? Har du stærke IT-kundskaber og en baggrund inden for økonomi? Så er det dig, vi søger!

Jobbet
Hvidberg A/S er i vækst og udvikling, og derfor søger vi en controller til en spændende stilling med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Vi søger en controller, som skal være med til at styrke og forbedre vores IT-værktøjer og kvaliteten af vores rapporteringer, og som efter 2-3 år vil være klar til at varetage rollen og ansvaret som vores CFO.

Du vil blive en del af en virksomhed, som ekspanderer og konstant udvikles. Vi servicerer vores kunder nationalt, og vores ydelser er professionelle og kvalitetssikre. Vi er placeret i Struer, og vores markedsandel er størst i Midt- og Vestjylland. Vi flytter i nyt domicil i Struer i løbet af det kommende år. Vi er i dag 55 medarbejdere, og vi forventer massiv vækst over de kommende år. Dertil er vi i gang med etablering af en ny miljøplads til håndtering af byggeaffald, der lever op til de højeste standarder inden for branchen med hensyn til miljø og recycling.

Opgaverne er meget hands-on, så det er vigtigt, at du er proaktiv og har et stort drive, som også kan motivere dine kollegaer. Du bliver en del af et team i økonomi, hvor der i forvejen er to medarbejdere, som du kommer til at samarbejde og sparre med i det daglige, da vi har fokus på videndeling. Du vil referere til økonomidirektøren i løbet af de første år, hvorefter du overtager ledelsesansvaret for økonomi og administration.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Sikring af registreringer og rapporteringer, så de lever op til nuværende og fremtidige krav
  • Valg og implementering af IT-systemer
  • Opfølgning af medarbejdere
  • Mere lavpraktiske opgaver 


Det er en nyoprettet fuldtidsstilling, som er placeret i Struer, hvor udviklingsmulighederne er store for den rette kandidat. Arbejdstiden er fra 08.00-16.00, hvor vi om fredagen holder fri kl. 13.30.

Kvalifikationer
Den rette kandidat har en relevant uddannelsesbaggrund på bachelor- eller kandidatniveau og en baggrund som revisor eller controller med 2-3 års erfaring. Dertil ses det gerne, at du foruden din store interesse i regnskab også interesserer dig for HR, da flere opgaver knytter sig hertil. Du skal desuden have stor interesse for virksomhedens udvikling og strategi, som du skal være med til at sikre i fremtiden. Du skal have stærke IT-kundskaber og forståelse for systemer. Det er en fordel, hvis du har kendskab til C5. Dertil skal du være god til at kommunikere på alle niveauer i organisationen og med mange forskellige typer af mennesker

Hvidberg A/S tilbyder
En attraktiv stilling i en virksomhed i vækst, hvor kulturen er sund, og sammenholdet er godt. Vi er lydhøre over for idéer, og der er ikke langt fra tanke til handling. Vi har konstant fokus på udvikling, så vi kan følge med forandringer både internt og eksternt.
Derudover tilbydes du løn efter kvalifikationer, sundhedsforsikring og pensionsordning. Vi har en velfungerende personaleforening, hvor der løbende afholdes arrangementer.

Om Hvidberg A/S
Nedbrydningsfirmaet Hvidberg har over 40 års erfaring med alle former for nedbrydningsopgaver i hele Danmark. Vi er eksperter, når det gælder totalnedbrydning, indvendig nedbrydning, knusning, genanvendelse og transport af nedbrudte materialer. Vi råder over en stor maskinpark, veluddannede nedbrydningseksperter og et veldokumenteret projektforløb, der skaber merværdi for vores kunder.

Vi består af tre divisioner:

  • Entreprenørvirksomhed med speciale i miljøsanering og nedbrydning
  • Recycling virksomhed med egne knuseanlæg og genbrugsplads for byggeaffald
  • Vognmandsforretning med containertransport, blokvognstransport samt transport af jord, grus mv. 

Læs mere på: www.hvidbergas.dk

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 8. april 2019
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Arbejdsgiver
JKS Holstebro
Enghaven 2
7500 Holstebro
Holstebro Kommune, Danmark