Bygningsingeniør

- en af Danmarks største havne har brug for dig NU…

Vi tilbyder dig
Er du en teoretisk velfunderet bygningsingeniør, der også kan lide at få beskidte støvler, og har du dokumenteret erfaring i at styre større bygge- og renoveringsprojekter inklusive byggepladsledelse? Så kan vi tilbyde dig et spændende job i afdelingen Bygninger & Faciliteter ved LINDØ port of ODENSE med gode udviklingsmuligheder og dygtige kolleger i et uformelt miljø, hvor der er travlt, men hvor vi også lægger vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde.

Lidt om dig
Du har en baggrund som diplom- eller civilingeniør indenfor bygningsteknik med min. 5 års erfaring og er fortrolig med at udføre styrkemæssige og statiske beregninger. Du er desuden vant til at arbejde med myndighedsbehandling i forbindelse med bygge- og anlægssager. Som person er du struktureret og tager ejerskab, og du er i stand til at tænke ud af boksen – ofte i en hverdag, der er præget af travlhed, så du skal være fleksibel og kunne håndtere mange forskellige opgaver samtidig. Du begår dig på dansk og engelsk i skrift og tale og er rutineret bruger af Office-pakken samt relevante tegneprogrammer. Ren straffeattest kræves.

Dine opgaver

  • Styring af bygge- og renoveringsprojekter inkl. byggepladsledelse
  • Håndtering af drift/ad hoc opgaver ved siden af større projekter
  • Kontakt til myndigheder i.f.m. bygge- og anlægssager (evt. miljø)
  • Indgå i samarbejde med eksterne rådgivere, herunder udbudsmateriale
  • Udarbejdelse af mindre udbudsmateriale
  • Sikre en sporbar dokumentation
  • Sparringspartner for organisationen i forhold til effektivisering og standardisering
  • Indgå i forhandlinger med leverandører/entreprenører

Vi tilbyder løn ift. kvalifikationer og personalegoder som fri telefon og internet, sundheds- og tandforsikring, pensions- og kantineordning, frugtordning m.m. og mulighed for deltagelse i sociale arrangementer.

Om os
LINDØ port of ODENSE A/S (LPO) er i gang med en massiv udvikling. Vi er Danmarks største industriklynge med helt unikke faciliteter og kompetencer. I vores strategi sætter vi nye og ambitiøse mål for de kommende år. Vi ønsker, at alle medarbejdere er en aktiv del af LPO’s nye strategi og mål. Hvor strategien sigter højt og langt, skal medarbejdernes indsats gøre målene anvendelige og effektive. Det hele hviler på vores fælles værdier – Købmandskab, Ansvarlighed og Pionérånd – vi skal både støtte og udfordre hinanden og nå i mål sammen. LPO’s værdigrundlag sikrer, at vi hver dag – både internt og eksternt – eksekverer vores drift og udvikling på et solidt grundlag med afsæt i vores værdier og DNA, med værdiskabelse for os og vores kunder i centrum. LPO vil som international erhvervshavn være kundernes foretrukne industriklynge og logistikpartner. Læs mere på: www.lpo.dk.

 

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 26. august 2019
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Arbejdsgiver
LINDØ port of ODENSE A/S
Kystvejen 100
5330 Munkebo
Odense Kommune, Danmark