Byggesagsbehandler

Byggeri og Miljø søger en dygtig byggesagsbehandler, der kan være med til at levere god service ved hurtig og kompetent sagsbehandling.

Som byggesagsbehandler skal du medvirke til den konstruktive forhåndsdialog og den gode service.

Du får din daglige gang på en spændende arbejdsplads i moderne fysiske rammer med højt aktivitetsniveau og faglige udfordringer. Samtidig får du gode og dygtige kolleger og et uformelt arbejdsklima, hvor samarbejde og engagement har høj prioritet. Der er desuden gode muligheder for kompetenceudvikling.

Om dig
Vi søger en byggesagsbehandler, der har en relevant uddannelse som bygningsingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør eller lignende.

Desuden lægger vi vægt på, at du:

  • Har et solidt afsæt for at kunne arbejde som byggesagsbehandler.
  • Har stor lyst til og gerne erfaring med byggesagsbehandling.
  • Har stærke kommunikative kompetencer såvel skriftligt som mundtligt.
  • Forstår - ud over den konkrete byggesag - at se og sikre helheden.
  • Går efter at skabe resultater i samarbejde med både interne og eksterne parter.
  • Er engageret og kan arbejde selvstændigt med dine opgaver.

Om arbejdspladsen
Som byggesagsbehandler bliver du en del af Byggesag, der arbejder med byggesagsbehandling, planadministration, BBR og adressering. Byggesag består af 10 medarbejdere fordelt på tre teams og er en del af området Byggeri og Miljø, hvor vi pt. er i alt 34 medarbejdere.

For os er den gode sagsbehandling baseret på såvel en stærk faglighed, som en konstruktiv dialog med ansøger, så der skabes tilfredshed for vores borgere og virksomheder. Du skal derfor kunne anvende dialogen som et værktøj til at skabe gode relationer til ansøger og bygherrer.

Løn og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst. Tiltrædelse snarest

Ansøgningsfrist og Samtaler
Hvis du vil søge stillingen som byggesagsbehandler, skal du sende din ansøgning senest onsdag den 12. december 2018.
Samtaler forventes afholdt mandag i uge 51.

Vil du vide mere?
Nærmere oplysninger hos konstitueret leder af Byggesag, Mette H Madsen på tlf. 87875206 eller chef for Byggeri og Miljø, Niels Eriksen - tlf.87875600.

Datoer
Oprettet: 28. november 2018
Ansøgningsfrist: 12. december 2018
Forventet start: 1. januar 2019
Arbejdsgiver
Viborg Kommune
Prinsens Alle 5
8800 Viborg
Viborg Kommune, Danmark