Byggerådgiver søges til byggeri af ny vand- og svømmefacilitet i Næstved

Vi skal bygge for 162 mio. kr. Er du vores nye interne byggerådgiver, som brænder for at styre anlægsprojekter gennem udbuds-, udførelses-, afleverings- og opfølgningsfaserne?

Næstved Kommune skal bygge nye vand- og svømmefaciliteter, et nyt stort anlæg, der skal erstatte tre eksisterende svømmehaller/varmtvandsanlæg. Til det har vi brug for en erfaren byggerådgiver, som sikrer borgerne i Næstved topmoderne vand- og svømmefaciliteter med bl.a. varmtvandsbassiner og almindelige svømmebassiner, lege- og morskabsbassiner samt wellnessbade og -saunaer.
Du vil skulle stå for planlægning og styring af byggeriet. Som intern byggerådgiver skal du indgå i et stærkt makkerskab med den eksterne bygherrerådgiver, og være i tæt dialog og samarbejde med den administrative styregruppe, byggeudvalget og øvrige involverede parter. Det betyder, at du skal tilrettelægge og deltage i byggemøder og arbejdsgrupper, have løbende opfølgning på anlægsøkonomien og tilsyn. Stillingen indebærer altså, at du har styr på alle delprocesser undervejs.

Profil
Den ideelle kandidat til stillingen

  • Har erfaring med byggeprojekter og i særdeleshed erfaring med svømmehals- og svømmebadsprojekter
  • Har solid erfaring fra rådgiver- eller entreprenørbranchen
  • Har erfaring med projektledelse af større byggerier
  • Har et godt kendskab til den kommunale verden i forhold til anlægsprojekter
  • Arbejder struktureret og kan have mange bolde i luften
  • Er selvstændig og har samtidigt stærke tværgående samarbejdsfærdigheder
  • Er udadvendt og en god formidler

Vi tilbyder
Du vil blive ansat i Team Ejendomme, som er en del af Center for Trafik og Ejendomme i Næstved Kommune. Her vil du få 13 kollegaer. Vi arbejder alle sammen i et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på at levere en professionel rådgivning. Teamet varetager Næstved Kommunes ejendomsportefølje med fokus på drift og vedligeholdelse af klimaskærm og tekniske installationer. Teamet varetager kommunale bygge- og anlægsprojekter, rådgiver fagcentrene omkring indvendig vedligeholdelse, og vi sikrer værdi og brugbarhed af Næstved Kommunes ejendomme.

Som byggerådgiver i Team Ejendomme vil du få:

  • Et spændende job med engagerede og hjælpsomme kollegaer
  • Et spændende fagligt miljø, hvor du skal arbejde tværgående
  • En arbejdsplads i vækst og udvikling

Du kan se job- og personprofilen her.
Relevante uddannelsesbeviser skal vedhæftes.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Tiltrædelse den 1. januar 2020 og frem til medio 2023.

Stillingen er tidsbegrænset, dog med eventuel mulighed for forlængelse eller fastansættelse.

Arbejdstid pr. uge 37 timer.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte centerchef for Trafik og Ejendomme, Torben Kelm Danielsen på telefon 2075 8431 eller til centerchef for Kultur og Borgerservice, Kim Dawartz på telefon 5588 3021/2462 6606.

 

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 31. oktober 2019
Ansøgningsfrist: 17. november 2019
Forventet start: 1. januar 2020
Arbejdsgiver
Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Næstved Kommune, Danmark