Byggeleder til Rambøll i Vestdanmark

Er du vores nye Byggeleder til opgaver i Vestdanmark, med base i Aarhus eller Vejle?

Byggeleder til opgaver i Vestdanmark

Kom og bring din erfaring med byggestyring og byggeledelse af komplicerede og multidisciplinære byggeprojekter i spil, når du som bygherrens repræsentant overfor entreprenøren sikre, at projektet løses ud fra kundens behov.

For at blive en succes i jobbet er det afgørende, at du har grundig indsigt i byggeledelse og formår i den koordinerende rolle, at skabe dialog med både entreprenører, projekterende og bygherren. Du har ligeledes fokus på at skabe resultater via det gode lederskab og samarbejde på byggepladsen.

Er du vores nye Byggeleder til opgaver i Vestdanmark, med base i Aarhus eller Vejle? Klik på ansøg-knappen og start ansøgningsprocessen.

Du bliver en del af vores byggeleder afdeling
Som vores nye Byggeleder til opgaver i Vestdanmark bliver du en del af en afdeling der styrer byggerier for offentlige og private bygherre, både som selvstændige opgaver og som en del af Rambølls totalrådgiverteams. Vi beskæftiger 55 fuldtids byggeledere, fordelt med 32 i øst og 23 i Vestdanmark. Vi er i dag et velfungerende team på 23 medarbejdere fordelt på kontorer i Århus, Vejle, Odense og ved Gødstrup sygehus.

Der er stor fokus på udvikling af den enkeltes kompetencer, samt den måde vi arbejder med byggestyring, herunder brug af digitale værktøjer i dagligdagen på byggepladserne. Der er ambition om en fremadrettet vækst de kommende år, for at kunne håndtere de spændende opgaver som venter.

Dine vigtigste opgaver og ansvarsområder bliver
I rollen som Byggeleder i Rambøll kommer du til at arbejde med byggestyring fra projekteringsopgaven og frem til aflevering og idriftsætning, hvorfor det er vigtigt, at du kan håndtere proces og udførelse ud fra en helhedsbetragtning. Vi løser alle typer byggeledelsesopgaver og er bl.a. i øjeblikket i gang med Gigthospitalet i Sønderborg, Gødstrup sygehus, FEAS byggeri på Århus Universitet og Handicap Boliger i Mårslet ved Århus for at nævne nogle stykker.

Af andre vigtige opgaver vil der være:

  • Projekteringsdeltagelse
  • Ledelse af entrepriser
  • Opretning Styring af tidsplanlægning
  • Ændrings- og kontrakthåndtering
  • Budgettering og rapportering
  • Koordinering af tilsyn og projektopfølgning
  • Udarbejdelse og analyse af tidsplaner samt anlægsoverslag
  • Arbejdsmiljøkoordinering

Dit udgangspunkt for konstant udvikling
Fra din første dag i Rambøll støtter vi din personlige og professionelle udvikling.

Vi regner med, at dit udgangspunkt er:

  • Uddannet ingeniør eller konstruktør og har minimum 8 års erfaring med byggeledelse af mellemstore og store projekter. Din erfaring og kompetencer forventes at være opnået fra entreprenør- eller rådgiverbranchen
  • Din tilgang til gennemførelse af byggeprojekter er systematisk og baseret på et dokumenteret grundlag, som sker gennem en dialogbaseret og løsningsorienteret proces. Endvidere har du sans for at opbygge gode relationer og kommunikerer klart, hvad enten det er i skrift eller tale
  • Du har allerede et netværk til byggeriets parter som du anvender i dit nuværende job og som du løbende udvikler

For at lykkes i jobbet er det også vigtigt, at du trives med at holde dig orienteret om, hvad der rører sig indenfor byggeriområdet, ligesom du sætter pris på at udvikle dig selv og dine kolleger. Hvis du derudover sætter pris på at skabe en hverdag, hvor humor og arbejdsglæde indgår som naturlige ingredienser, er vi tæt på at have det rette match.

Velkommen til vores Byggeri-division
Rambøll er en af verdens ti førende bygningsdesignere, og vi arbejder hvert år på mere end 10.000 bygge- og arkitekturprojekter. På verdensplan er vi omkring 4.000 eksperter, som er specialiserede i at skabe innovative, grønnere og bedre bygninger. Vi lægger især stor vægt på bæredygtigt byggeri, hvor vi balancerer miljømæssige, sociale og økonomiske hensyn for at skabe bedre liv for dem, der bruger bygningerne.

 

Få lignende jobopslag direkte ind i din mail

Ansøg

Ansøg via e-mail
Datoer
Oprettet: 4. november 2019
Ansøgningsfrist: Løbende optagelse
Forventet start: 1. januar 2020
Arbejdsgiver
Rambøll
Olof Palmes Allé 20
8200 Aarhus
Århus Kommune, Danmark