Anlægsingeniør - Kan du adskille regn og lort?

På grund af klimaforandringer kan vi forvente mere og voldsommere regn. Det er vores nuværende kloaknet ikke bygget til. Derfor er vi i gang med den store opgave, der ligger i at geare kloakkerne til fremtidens nedbør. Og det har vi brug for din hjælp til.

Er du skarp til kloak, kan du din projektledelse på rygraden, og er du samtidig en holdspiller, der både mønstrer et køligt overblik og har sans for detaljen? Så kan det være, det er dig, vi leder efter som vores nye anlægsingeniør.

Hvad skal du lave?
Du bliver en del af afdelingen Projekt Spildevand, som laver anlægsprojekter inden for spildevand og bl.a. sørger for, at vores kloakker i Esbjerg og Varde kommuner bliver fornyet.

Din vigtigste opgave som anlægsingeniør er at være projektleder for anlægsprojekter, som du skal gennemføre i tæt samarbejde med projektingeniører, entreprenører, teknikere, driftsmedarbejdere m.fl.

Du får ansvaret for de enkelte projekter i hele projektflowet – dvs. fra idé, over projektering og udførelse til afslutning. Du vil komme til at stå for en pulje af anlægsprojekter, og der ligger projekter klar til dig, når du starter.

I den fulde stillings- og personprofil her i højre side kan du læse mere om, hvad der ligger i opgaven med at gennemføre anlægsprojekter.
 

Hvem er du?
Du har en relevant uddannelsen som fx ingeniør eller bygningskonstruktør. Desuden har du erfaring med projektering og projektledelse samt tilsyn og byggeledelse på anlægsprojekter, meget gerne inden for spildevand.

Som menneske er du resultatorienteret og drives af at nå i mål med dit arbejde. Du har det godt, når der er fart på, og dagene ikke ligner hinanden. Desuden har du et godt overblik, så du uden problemer kan have flere projekter kørende parallelt.

Du har en nyskabende og kreativ tilgang til at løse de problemer, du støder på, ligesom du er handlings- og løsningsorienteret og kan træffe en beslutning uden at skulle gruble længe over den.

Du får en bred berøringsflade både internt og eksternt, og derfor er det vigtigt, at du er udadvendt, har gode samarbejdsevner og kan uddelegere og engagere dine medspillere i projekterne.

Vil du vide mere?
Du kan læse mere om DIN Forsyning her på vores hjemmeside, og ude til højre finder du den fulde stillings- og personprofil. Du kan også kontakte Henrik Nissen, afdelingsleder for Projekt Spildevand, på 74 74 72 42 (fra uge 24).
 

Om DIN Forsyning
DIN Forsyning tager sig af regn- og spildevand fra private og erhvervskunder i Varde og Esbjerg kommuner. Desuden leverer vi fjernvarme og rent vand, og i Varde Kommune er det os, der står for affald og genbrug.

Som vores kollega bliver du en del af en entusiastisk og attraktiv organisation på 220 medarbejdere, hvor du kan se frem til stort ansvar og plads til at udfolde dit talent i et udfordrende fagligt miljø.

Ansøg

Ansøg på hjemmeside
Datoer
Oprettet: 4. juni 2018
Ansøgningsfrist: 30. juni 2018
Arbejdsgiver
Din Forsyning
Ulvsundvej 1
6715 Esbjerg N
Esbjerg Kommune, Danmark